Jeg tabte desværre min kvartfinale i Holland med 3 og 6 til Thomas Schorel. De var 3 årsager til, jeg tabte:
1: Jeg flippede helt ud over i dommeren i starten af kampen og det kostede mig break og derfra sæt. Ved 2-1 giver dommeren mig en henstilling om, at jeg spiller for langsomt. Ja, jeg er langsom, men jeg spiller ikke langsomt mellem pointne. Det har jeg aldrig gjort, og har aldrig fået af vide af nogle dommere. Det ved jeg. Jeg havde ikke noget håndklæde med ud eller noget som helst. For det andet siger du som dommeren bare ikke sådan noget efter 3 games! Jeg var så uforberedt, at jeg brændte fuldstændig sammen, da han bare var næsvis. "Du burde være glad – jeg gør dig jo en tjeneste", faldt i hvert fald ikke i god jord hos mig. Jeg blev helt paf og tabte koncentrationen. En af de ringeste aktioner, jeg har oplevet fra en dommer. Når det er sagt, ved jeg naturligvis godt, at jeg skal være i stand til at reagere bedre.
2: Han servede sindssygt. Jeg vandt så mange pont i hans serv, når han missede 1. serven, men det gjorde han for sjældent. Specielt de første 1,5 sæt var brutale. Jeg fik aldrig rigtigt noget at arbejde med, og det er bare at tage hatten af for ham, for jeg lagde så meget pres på ham, når han endelig missede. Det påvirkede ham åbenbart ikke. Hans førsteserver var så gode at jeg ikke kunne komme til dem, selvom jeg var godt kørende. Too good.
3: Jeg spillede en skidt tiebreak. Hele 2. sæt var jeg et skridt foran. Jeg spillede bedre, var godt koncentreret, holdt serv let og pressede ham i sine games. Desværre ville det ikke blive til et break, og tiebreaken blev for os begge en slatten affære med lette fejl. Jeg troede den ville vende, da jeg hentede 3-6 til 6-6 men præsterede ikke på de næste to, hvor han så fik mulighed for at slå først og med effekt.
Taktikken var god, og jeg udførte den godt. Jeg var god i defensiven, og bevægede mig hæderligt. Jeg servede realtivt godt og var i det hele taget godt med i kampen. Det var ingen dårlig kamp. Jeg kunne bare ikke få fat i hans serv, og det gjorde ham til en bedre spiller på dagen. Det har jeg det ok med. Jeg skal bare blive bedre.
Nu er jeg også glad for, at jeg ikke skal futures i et stykke til. Jeg er overhovedet ikke for god til at spille futures – det ved jeg – men der er bare nogle irritationsmomenter, som jeg (med risiko for at lyde som en prins og dårlig taber) lige må ventilere her. Der er nogle ting, man bare ikke ser i de større turneringer, og de er, for mig, meget relavante. De her ting er fra den sidste uge i Holland:
– Opstrengningsservice er sløj. Det er helt tilfældigt, havd de kan finde på at lave.
– Banerne er elendige. Svært at spille rigtig god tennis, når der er så meget grus på banerne.
– Træningsboldene er antikke.
– Dommerstandarden er meget lav. Det er ikke fordi de ikke kan se bolden, for det kan vi jo lidt selv styre på grus, men de er ikke med på, hvordan man snakker til spillerne, og de har ingen finger på pulsen.
– Sprinklerne til at vande banen bliver tændt under spil. Jeg står og skal til og returnere, da en sprinkler lige kommer op af jorden og giver mig et bad. De blev tændt hver kamp, da de automatisk lige markerede sig, hvis vandet på en anden bane blev tændt.
Nu er vi så kommet til Egypten, og det første indtryk er meget positivt. Det kommer der en update på i morgen.
YNWA