Efter tre s?t ? Wozniacki videre til fjerde runde

29. marts 2015

Caroline Wozniacki var igen på banen i Miami ved Miami Open, da hun i tredje runde stod overfor Kaia Kanepi, hvor det ikke gik helt så glat som i danskerens første kamp.

Wozniacki skulle bruge mere end to timer og ud i tre sæt for at sikre sig sejren over esteren med cifrene 4-6, 6-1, 6-3.

Som det kan ses i cifrene kom Kanepi bedst fra start, hvor hun i første sæt brød danskeren hele to gange, hvilket var nok til at tage sættet trods Wozniackis forsøg på et comeback med et brud.

I andet sæt fandt Wozniacki sit spil og viste, hvor hurtigt det kan gøres, i et sæt der kun varede 30 minutter og blev vundet med overbevisende 6-1.

Tredje sæt blev en blandet affære, hvor de to spillere begge lagde ud med at bryde hinandens serv. Derefter viste Wozniacki overskud og brød anden gang, for igen at bryde en tredje gang til 5-2.

Kanepi lagde sig ikke ned uden kamp og brød straks tilbage. Det var dog kun pynt på resultatet, da Wozniacki brød for fjerde gang i tredje sæt, hvilket betød game set and match.

I fjerde runde skal den danske tennisstjerne op mod amerikaneren Venus Williams. De to spillere mødte hinanden sidst tilbage i februar, hvor amerikanerne stod i vejen for Wozniacki og hendes mulighed for årets første WTA-turneringssejr i Auckland.

Amerikaneren bliver en svær opgave for danskeren, da Williams har vundet alle seks opgør, hvor de har stået overfor hinanden.