Jeg har ikke været på i et stykke tid. Jeg har ikke haft meget tid el internet til at sætte mig ned op lave en ordenlig update. Jeg synes, jeg er kommet godt til Europa, selvom efterår i Californien er lidt federe, end efterår i Europa.
Min sidste kamp i Calabasas var ganske udmærket. Efter at have arbejdet på en masse ting i ugerne op til var der ikke rigtigt noget i vejen i den kamp. Mine fejl var ikke pga. tekniske el mentale problemer, og jeg servede egentlig også udmærket. Det var en meget lige kamp, der blev afgjort på meget få point. Vi havde begge et par breakchancer. Han servede virkelig godt på sine, mens jeg gav ham nogle muligheder med nogle 2. server. Fra baglinjen var han meget solid, og gav ikke meget fra begge sider i baglinjeduellerne. Han var også foran med break i 2., men jeg brød tilbage, hvor han virkede nervøs, men var ikke i stand til at udnytte det i tiebreaken, som modsat resten af kampen, var pænt ussel. Det var ærgerligt, jeg ikke kunne tage den, da jeg havde god danskersupport på lægterne.
Nu er jeg så kommet tilbage til Europa, hvor jeg spiller en challenger på tæppe. Jeg spiller godt her, men server skidt. Jeg tabte i kvalfinalen, og jeg kan konkludere at jeg ikke har været mentalt klar til at spille den her turnering. Jeg har håndteret modgang katatstrofalt, og har ikke været klar til at fighte ordenligt. Jeg har set ud som en sur karklud, og jeg er pænt skuffet over mig selv. Jeg kan ikke helt forstå det, for jeg spiller godt her. Eneste er, at serven sejler, og det græder jeg snot over. Jeg kan kun forklare det med, at jeg måske er ved at være færdig i hovedet efter alle de rejser. Jeg har rejst så meget de sidste par måneder, men det er stadig ikke i orden.
Nå, nu er jeg igen så mega heldig, at jeg er kommet ind i hovedturneringen som Lucky Loser, så jeg har en mulighed for at udviske de sidste 3 kampe og få leveret en god præstation, så det ser jeg frem til. Double her er brutalt stærk. Cut er 233, og det er fuldstændigt uhørt for en challenger af den her størrelse. Det er pænt bittert, da jeg havde set frem til at slutte året af med et par gode doubler. Sådan skulle det ikke være i denne uge.
Anyway, det er bare om at gi den gas nu. SISU!
YNWA