Lørdag den 28. marts starter kvalifikationsrunderne til DM Inde 2015 i Marienlystcentret i Odense hvor 49 spillere i henholdsvis herre- og damerækken skal kæmpe om 8 pladser i hver af de to rækkers hovedturneringen.
Allerede fra lørdag morgen er der et stramt program med første kampstart kl. 9. Her skal der spilles 40 kampe fordelt på første kvalifikationsrunde i både herre- og damesingle, samt anden kvalifikationsrunde i herresingle. Søndag bliver lige så aktiv som første turneringsdag, da der ligeledes spilles 40 kvalifikationskampe i damernes og herrernes anden og tredje kvalifikationsrunde.
I herrernes kvalifikations-runder står Thomas Schwencke Lindqvist og Kasper Elsvad på papiret til at have størst chancer for at gå videre til hovedturneringen, mens at Sofie V. Bjerringgaard og Emilie K. S. Hansen er højest seedet til at gå videre fra damernes kvalifikationsrunder.
Mandag den 2. marts starter hovedturneringen af DM Inde, hvor der fra første dag lægges ud med single-kampe hos både damer og herrer. De to højest seedede fra henholdsvis herrer- og dame-rækken er Philip Ørnø og Mohamed Shabib hos herrerne og Karen Barbat og Mai Grage hos damerne.
Fredag og lørdag spilles semifinaler og finaler i både herrer- og dame-rækkerne. Tennissporten.dk er til stede i Marienlystcentret med direkte livestream til dem, der ikke har mulighed for at være til stede selv.
Det fulde program for DM-ugen ser således ud:
Lørdag d. 28/2 – Start kl. 09.00
– 1. + 2. runde i HS kval. (24)
– 1. runde i DS kval (16)
Søndag d. 1/3 – Start kl. 09:00
– 2. + 3. runde i HS kval. (16)
– 2.+ 3. runde i DS kval. (24)
Mandag d. 2/3 – Start kl. 15:30
– 1. runde i HS og DS hovedturn. (10+10)
Tirsdag d. 3/3 – Start kl. 15:30
– 1. runde i HS og DS hovedturn. (6+6)
– 1. runde i HD og DD hovedturn. (5+5)
Onsdag d. 4/3 – Start kl. 15:30
– 2. runde i HS og DS hovedturn. (8+8)
– 1. runde i HD og DD hovedturn. (3+3)
Torsdag d. 5/3 – Start kl. 15:30
– Kvartfinaler i HS og DS hovedturn. (4+4)
– Kvartfinaleri HD og DD hovedturn. (4+4)
Fredag d. 6/3 – Start kl. 15:30
– Semifinaler i HS og DS hovedturn. (2+2)
– Semifinaler i HD og DD hovedturn. (2+2)
Lørdag d. 7/3 – Start kl. 11
– Finaler i HS og DS hovedturn. (1+1)
– Finaler i HD og DD hovedturn. (1+1)