Verdensklassekamp. Når tennissporten viser sig fra sin bedste side. Djokovic slår Murray i fire sæt.
Af Simon Svensson og Jonas Løytved
Foto: David Rommedahl
Fremragende tennis. Fremragende vinder.
Novak Djokovic vandt Australian Open efter en fremragende finale mod Andy Murray.
I tre timer leverede de to finalister fremragende tennis i to tie-break-sæt, hvor efter Andy Murray mistede koncentration og niveauet dalede.
At sige Murray tabte, er hårdt, for Novak Djokovic var fremragende. Det niveau som han formåede at holde gennem fire timers tennis var unikt og ekstraordinært. Det viser hvilken sand vinder han er. Serbiske Djokovic vandt kampen med de flotte cifre 7-6, 6-7, 6-3, 6-0.
Med næsten 15.000 tennisfans på tilskuerpladserne på det fantastiske Rod Laver Arena i Melbourne var scenen sat med sceneshow før kampen. Og hvilken kamp det blev til. Intensiteten og spændingen på arenaen var på det højeste igennem hele kampen, lige fra Djokovic’ første serv til, han kunne ånde lettet ud efter Murrays sidste slag i nettet.
Fra kampens begyndelse kunne man se at niveauet i kampen var i verdensklasse, hvor den ene gode returnering efter den anden blev slået. Djokovic og Murray spillede ekstremt tæt op imod hinanden og brød hinanden lige mange gange i de første to sæt.
Bolden kunne i et enkelt point let komme over nettet mere en 20 gange i de enkle dueller. Det tætte opgør gav tenniselskere to tie-break i både det første og andet sæt, hvor de hver isæt vandt en. Dermed var stillingen efter to timer og 32 minutters spil 1-1 i sæt. Og ja, I læste rigtigt. To timer og 32 minutter.
Men efter tre timers excellence, perfektion og koncentration fra begge spiller, mistede skotten det til sidst. Den så skønne tenniskamp blev afbrudt af fem dumme nærmest på hinanden følgende bolde, og så lidt skal der til, før store tenniskampe ændrer karakter.
Murray skød Djokovic’ serv i nettet. 4-3 til serberen. Det blev efterfulgt af to uprovokerede fejl, en vandvittig beslutning om en stopflugtning og kort efter en dobbeltfejl.
Tre timers koncentration blev efterfulgt af fem minutters ukoncentration, og det var nok for Murray til at tabe. Djokovic brød til 5-3, vandt tredje sæt, og derfra sad serberen på kampen.
Serberen fik knækket skotten, og fjerde sæt tog under en halv time. Skærende kontrast til de tre første to, der til sammen tog over to og en halv time. En frustreret og ukoncentreret Murray kunne ikke holde niveau, og Djokovic kunne uden problemer vinde det fjerde sæt med hele 6-0.
Lige så lang og fantastisk indledningen på kampen var, ligeså hurtigt var den afgjort.
Kampen var sand verdensklasse, hvor man virkelig fik set hvordan tennis bliver spillet og oplevet, når det er bedst.
Lige fra publikum, der støttede og heppede på deres favorit og glædede sig over det fænomenale spil, til det enorme mentale pres og udholdenhed.
Spillerene havde hjertet med i spillet, hvor følelserne sad ude på tøjet. Det var især Murray, der viste sine følelser, hvor han med knyttede hænder i luften fejrede sine opture og sine frustrationer ved at råbe af sig selv.
Både Djokovic og Murray var sande fightere, der blev ved og ved. Selvom Djokovic allerede i første sæt fik problemer med først sin højre hånd efter et fald og sine ældre skader i ankler/ben, blev han ved med at tro på det. Hans ekstraordinære udholdenhed blev belønnet til sidst med en fantastisk sejr.
Udover det åbenlyse fysiske slid, var det ligeledes tydeligt at en finale i den størrelse orden slider på det mentale. Til tider var det mere en kamp mod dem selv, end det var en kamp mod modstanderen. Man kan især se på Murrays ansigtsudtryk og hans udråb af sig selv, at det mest af alt er ham selv han presser og sætter skylden på når det ikke går som det skal.
Med et fantastisk brag af en finale er dette års første Grand Slam-turnering slut, hvor det altså blev serbiske Novak Djokovic, der kan juble over sin femte Australian Open-titel i sin karriere.
En fantastisk vinder af en fantastisk finale.