Debatindlæg: ATK og AT
Maksimer chancerne for at øge talentmassen i dansk tennis og samtidig øge muligheden for at fastholde flere juniorspillere i sporten.
Af: Torben Ernst
Alle leder i disse år efter det ”magiske greb”, der rationelt kan anvise en metode på, hvorledes man så tidligt som muligt kan spotte et talent og dermed målrettet føre talentet mod toppen. Der foretages i øjeblikket en række ændringer i Dansk tennis, som skal stimuler talentudviklingen og fastholde flere i tennissporten. Her kan nævnes bla. ændringer af holdkampe, ændringer af pointgivningen og en indførelse af aldersrelateret træningskoncept (ATK) .
Men der mangler efter min opfattelse, den måske mest afgørende ændring i dette forsøg på at reformere tennissporten i Danmark. En ny årgangsinddeling – som kunne kaldes en Aldersrelateret Turneringsinddeling (AT). Et sådan kunstgreb kunne indtænkes i den forestående reformering af Dansk Tennis turnerings – og træningsstruktur. Hvor er den revision af turneringsstrukturen der stimulere den Aldersrelaterede Turneringsinddeling ? Skal den ikke også på plads – hvis man vil understøtte en mere aldersrelateret trænings- og turneringsreform ?
Udvikling og potentiale
Al forskning peger på, at de spillere der tilhører eliten i en årgang er født inden for de første tre måneder af året. Dette forhold, gælder som sådan, inden for alle sportsgrene, men har særlige konsekvenser inden for en sportsgren som tennissporten, hvor eliteudvælgelsen foretages i en meget tidlig alder og hvor de talentfulde børn isoleres på særlige talenthold.
Med de nye tiltag som ATK bliver det formentlig muligt, at udvikle på et større talentpotentiale end tidligere. Alene det faktum, at man nu forsøger seriøst på at udvikle på de sidste ¾ af det talentpotentialet, er et stort skridt fremad. Tidligere har den største del af denne grubbe til mere eller mindre attraktive forhold, der i bedste fald kunne betagnes som et træningstilbud der var lidt over træningsskoleniveau.
Flydende årgange for juniorer:
Samspillet mellem den fysiske og mentale udvikling er i høj grad afgørende for en materialisering af talentet og engagementet. Tennissporten er med sin mentale, psykologiske og fysiske kompleksitet – en meget vanskelig sport, hvor samtlige egenskaber skal modnes og udvikles individuelt.
Succesraten, for den succesfulde turneringsmæssige præstation vil, specielt i de yngre juniorårgange, kunne hæves betydelig, hvis man ændrer de nuværende kalenderårsinddelinger til en årgangsinddeling, som følger det tidspunkt, hvor den enkelte udøver er født.
Rent teknisk kunne der indplimenteres en ”flydende overgang”, som følge fødselsdatoen for den enkelte udøver. Et sådan tiltag vil formentlig gøre, at den enkelte spiller får en årgangsovergang, der måske bedre matcher den enkeltes udviklingsniveau både fysisk, teknisk, taktisk og mentalt. Juniorspilleren ændre årgangsstatus i den måned han/hun har fødselsdag og årgangen ændres på ranglisten centralt i DTF-regi.
Flydende årgange kan måske samtidig implementeres i klubberne og dermed skabe en større mulighed for fleksibilitet og differentiering af træningen i de enkelte klubber. De turneringsaktive vil opleve, at det fysiske og psykologiske aspekt mellem spillerne bliver mindre og tiltaget vil måske minimere de store forskelle, der er mellem den enkelte og årgangen som vi ser det i dag.
Årgang og fremgang:
Kan vi som lille sportsgren på landsplan tillade os ikke at udnytte det sidste talentpotentiale og kan vi navnligt internationalt tillade os det? Nej, vi har brug for at ramme det enkelte barns modenhed, evner og niveau – set i relation til andre børn. De individuelle kampe vil sandsynligvis handle om, at overvinde sig selv, kunne mestre specifikke færdigheder og kunne opleve fremgang. Tennissporten er med sin mentale, psykologiske og fysiske kompleksitet en meget vanskelig sport, hvor samtlige egenskaber skal modnes og udvikles individuelt.
Dette kan udnyttes maksimalt, såfremt en spiller får lov til, at spille i sin årgang frem til slutningen af den måned, spilleren er født. Samtidig vil en sådan ændring af årgangsinddelingen være med til at give en dimension til det Aldersrelaterede Træningskoncept (ATK) Personligt er jeg ikke i tvivl om at det vil være et plus for hele juniorrækken.
Diskussion og implimentering:
Man kan diskutere værdien af implementeringen i de enkelte klubber, men den almindelige logik vil nok tilskynde til, at ”den flydende årgang”også vil kunne indføres på klubplan. Et væsentligt argument kunne være, at der blev sikret en større sammenhængende plan for hele sporten, men i lige så høj grad vil de positive sider ved at indføre ændringen, også slå igennem på klubplan.
Alle er enige om, at det er klubberne der er basis – men er strukturen helt på plads? Dansk tennisforbund lancerer nye satsninger bla. Aldersrelateret Træningskoncept, i et forsøg på, at målrette træningen til den enkeltes alder (aldersgrubbe), hvilket giver god mening i en stærk individualiseret sport. Men hvor er den Aldersrelaterede Turneringsinddeling (AT)?