Rasmus og Frederik var i hopla sidste år efter at have vundet Købstædernes challenger turnering i double. I år skulle det desværre ikke gå på samme måde, da de tabte til et stærkt doublepar i form af Brendan Evans, USA og doublespecialisten Chris Haggard, Sydafrika. Evans/Haggard snuppede første sæt med 6-4 hvorefter danskerne tog sig af 2. sæt med samme cifre. I de sidste to år har man spiller en afgørende matchtiebreak (først til 10 points), for at kampene skal blive kortere. Det har fået flere singlespillere til at deltage i double, men efter manges mening også gjort kampene lidt mere tilfældige. Danskerne fik ikke fat fra midten af tiebreak, og derfor endte det med et nederlag på 4-10. Øv men vi håber så, at de har ekstra kræfter i deres singler.