Efter Davis Cup-herrernes sejr over Moldova er Davis Cup-holdet nu rangeret som nummer 34 i verden, hvilket er den højeste placering Danmark endnu har opnået
Da Frederik Løchte Nielsen og Co. vandt over Moldova i Kolding, så var det ikke kun sejren og oprykning til Europa/Afrika Group I, der er den næsthøjeste gruppe i Davis Cup, de kunne tage med sig hjem. Med sejren kom også en oprykning med to pladser på Det Internationale Tennisforbunds Davis Cup-rangliste.
Danmarks herre-hold ligger derfor nu nummer 34 i verden, hvilket er den bedste placering Danmark endnu har opnået på verdensranglisten, der blev oprettet i 2001 af Det Internationale Tennisforbund. Listen toppes igen i år af Tjekkiet.
Danmarks næste chance for at hive point til sig sker ved 1. runde i Europa/Afrika Group I hvor de møder Rusland, der ligger nummer 33 på ranglisten. Det sker 6-8 marts 2015 hvor Danmark spiller på udebane.