Danskerne i udlandet

19. september 2011

Karen Barbat er i Kina og forsøgte i weekenden at kvalificere sig til 220.000$ WTA-turneringen i Guangzhou. Karen vandt første runde med 1/6 6/3 7/5 over Takayama fra Japen, men tabte i den efterfølgende kamp med 6/3 2/6 1/6 til Diyas fra Kazakhstan (WTA 169).

Malou Ejdesgaard deltager i 75.000$ ITF turneringen i Albuqerque i USA. Malou har fået et wild card til hovedturneringen i single, men der er endnu ikke lavet lodtrækning.

Tre danske drenge deltog i weekenden i kvalifikationen til Danderyd future i Sverige. Rasmus Schwarz tabte til finske Henrik Sillanpaa 4/6 4/6, og Marc Ferrigno tabte til Jeffrey Mira Svensson med 6/7 (8) 3/6. Mohamed Shabib vandt en kamp, men tabte desværre kvalfinalen med 3/6 4/6 til svenske Amar Hromic.