Flere af de danske juniorer kæmper om ITF point i Norge i denne uge.
Idag var Mads Engsted og Søren Hess-Olesen fra Aarhus 1900, samt Marc Ferrigno fra Hvidovre i aktion. Mads fortsatte de gode takter fra 1.runde og vandt sikkert 63 76. Dermed er Mads i 3.runde, rigtig flot af 93’eren fra Aarhus.
Klubkammeraten, Søren Hess-Olesen, havde spillet rigtigt godt i 1.runde, og der var store forventninger til ham i hans anden kamp. Desværre levede Søren ikke helt op til niveauet fra første kamp, og blev besejret 64 36 64.
Endelig sejrede Marc Ferrigno med 26 75 63, i en kamp, som Marc efter eget udsagn burde have tabt.
Også i double avancerede Marc og Mads i double, hvor de havde slået pjalterne sammen.
Også Mai Grage og Thale Myhre har været i aktion idag, men har desværre ikke modtaget update hvordan det er gået pigerne…