Dansk WTA-turnering i 2010

18. august 2009

Det er lykkedes Nordic Sports Group at få licens af WTA til at afholde en WTA-turnering, som er de største slags turneringer i verden for damer.  Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det eneste firmaet skal bevise overfor WTA er, at de kan få økonomien til at hænge sammen. Tidligere har firmaet afholdt en forholdsvis stor turnering i Odense, som ved årsskiftet blev flyttet til Farum Arena. Det er denne turnering, som nu er blevet opgraderet til en WTA-turnering. Den samlede præmiesum bliver 220.000 dollars (1.150.000 kroner).

Caroline Wozniacki har ifølge avisen allerede givet tilsagn om at stille op, da det netop er hendes danske managent firma der afholder turneringen.