Jeg har på fornemmelsen, at det bliver endnu en lang blog. Læs den derfor, hvis du har problemer med at falde i søvn.
Det var så endnu en uge at krydse af. Jeg har nu kun en uge tilbage af mit Asiens-stunt. Jeg har endelig fået et par kampe og sejre, og håber på at kunne slutte af med maner. Alligevel sidder jeg med en lidt la la følelse. Spillet har ikke været, som jeg gerne vil det, og jeg var ikke i stand til at tage mit gode niveau fra Busan med til den her uge. Der har dog været en masse positive ting, så hvis jeg får justeret de skuffende ting, og bygger videre på de positive, kan jeg komme til at spille godt.
Daegu, hvor vi spillede i denne uge, har aldrig været et sted, jeg har følt mig godt tilpas rent tennismæssigt. Banerne er slidte, og beskidte, så boldene bliver gustne. Desuden er opstrengeren af yderst medium kvalitet, så jeg nåede i løbet af ugen ikke at finde den rette hårdhed, selvom jeg svingede gevaldigt i kg. Tidligere har det frustreret mig gevaldigt, når jeg har spillet her, så jeg vidste på forhånd, at det var en potential farlig situation for mig. Heldigvis er jeg ikke dum nok længere til at lade det påvirke mig, når jeg har vidst om, at det ville være sådan i lang tid. Jeg er virkelig tilfreds med, at jeg var i stand til at tænke i løsninger i stedet for problemer i løbet af ugen. Jeg mødte en del tricky situationer i nogle af kampene, men reagerede for det meste godt på det. Det har vist mig, at jeg er blevet meget bedre på det område, og er frisk til resten af sæsonen.
Min første kamp var en meget op og ned kamp. Han var urangeret, tror jeg, men spillede ganske udmærket. Jeg var helt væk i starten, og var nede med breakbold til 1-5, men forholdt mig cool og stressede ikke op. Langsomt fik jeg spillet mig mere ind i kampen, og han fik heldigvis gummiarm til slut i sættet. Da jeg så det, fik jeg følelsen af, at jeg ikke kunne tabe. Jeg troede ikke på, han havde, hvad der skulle til, så selvom jeg var ved at tabe 1. sæt (var nede med sætbold), var jeg rimelig afklaret. 2. sæt udspillede sig lidt som 1. sæt, han nåede bare ikke at komme lige så meget foran. Det var også en kamp, der startede et team for mig, som var utroligt frustrerende. Jeg havde svært ved at returnere mange af de andres server, fordi de var så bløde. Det var helt åndssvagt. Jeg forventede 1. server, og så kom svæveren, som jeg dumpede lige i nettet.
2. runde var mod en koreaner, der tydeligvis følte han var for god til den her turnering. Han følte, at det spillede max for ham. Han var utroligt irriterende, og da jeg senere på ugen mødte ham i double – og tabte, sådan noget pis – var jeg ved at brænde sammen. Nå, tilbage til singlen. Han ramte ikke en kugle. Jeg vandt 1 og 2 på kort tid og behøvede ikke at gøre noget som helst. Han må have haft en off-day, for der var nogen der bagefter fortalte mig, at han faktisk havde ok resultater.
Kvart var mod en taiwaneser, der faktisk spillede ganske udmærket. Det var nok en af mine bedre kampe under ugen. Han spillede godt med i højt tempo, og havde en god 1. serv, men i længden var 2. serven for dårlig, og han var ikke i stand til at holde niveauet over en hel kamp. Jeg troede umiddelbart, at han var 17 el sådan noget, da han så meget ung ud. Jeg tænkte, han måtte være et sygt talent, men han var ikke så ung endda.
Semi var mod en australier med en god 1. serv og en uhyggelig forhånd. Endelig fik jeg noget fart at arbejde med. Jeg spillede godt nok, men forventede mere af mig selv. Han lå godt til mig, og jeg følte mig i kontrol hele vejen, men jeg fik aldrig spillet mig helt ud. Igen blev jeg heller ikke presset til det – som det var tilfældet i de andre kampe. Han rørte sig for dårligt, havde ikke god nok baghånd eller 2. serv, så jeg følte ikke, at han over en hel kamp ville kunne true mig, hvis jeg holdt mig solid.
I finalen kom jeg til at betale prisen for at have spillet for konservativt i løbet af ugen. Jeg spillede, som jeg havde behov for, men da jeg så skulle hæve niveauet i finalen, var jeg ikke i stand til det. Jeg mødte Sam Groth, der i sidste uge satte ny verdensrekord i hårdeste serv. Han server godt. Fra baglinjen er han ikke noget særligt, men hans serv giver ham så meget frihed i modstandernes serv, og lægger ekstra meget pres på. Jeg havde spillet mod ham tidligere, og var med på, hvad jeg skulle gøre, men var ikke i stand til at udføre det. Han vandt helt fortjent. Det var et af de meste skuffende nederlag i lang tid – netop fordi det var så fortjent. Der var ingen tvivl om, at han spillede mere for at vinde, end jeg, og det er meget svært at acceptere. Det er let at falde ind i en rytme, hvor man føler, at man bare skal have bolden ind, og ikke sætter god nok adresse på boldene, eller aggression nok i serverne, fordi han er usikker. Det var præcis, hvad der skete for mig. Det der sker er så, at han for tid til sine slag, og ikke er under pres, og så kan enhver sgu få bolden ind. Kampen udviklede sig præcis, som han ville det. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg havde været mere tough spillemæssigt i de tidligere kampe, så havde jeg været i stand til at spiller bedre i finalen, og det irriterer mig. Det er lige præcis det, der er det store formål for mig i år, så jeg føler, jeg gik et skridt baglæns efter den kamp.
Double var igen så elendigt, at jeg ikke gider tænke på det. Det var muligvis min ringeste doubleturnering til dato. Sjældent har jeg følt mig så håbløs på en bane.
Jeg håber, jeg er rutineret nok til at bruge mine erfaringer i den her uge til at få en god uge næste uge. Jeg er i hvert fald opmærksom på en masse ting, som jeg kommer til at lægge meget vægt på. Det, jeg tror har været et problem i sidste uge, har været min manglen på turneringer og sejre. Jeg var ude i et stykke tid og havde ikke taget nogle point, så pludselig begyndte det at blive, hvad jeg lagde vægt på. Det er lige præcis, havd jeg prøver at undgå. Det er ikke det, der er vigtigt for mig. Det vigtige er, at jeg spiller som den spiller, jeg prøver at udvikle mig til. At vinde den her future er totalt lige gyldigt. Hvad der betyder noget er, hvordan jeg vinder den.
Det har været en pænt interessant fodbolduge. Det var jo fuldstændigt sindssygt, hvordan City vandt titlen. Ærgerligt for United – jeg føler virkelig med dem….øøøhhh…Desværre er det også en uge, hvor King Kenny blev fyret. Det er jeg utroligt skuffet over. Resultaterne i denne sæson har da ikke været gode nok, men jeg synes, at spillet har været godt nok til, at han havde fortjent endnu en sæson. Bittert. Jeg er ærgerlig over, at Liverpool er ved at blive en klub, der fyrer managersne. Nu er der sikkert mange ny hoveder på vej ind, så jeg håber FSG kommer til at ansætte nogle spændende mennesker. Det kan jo sagtens være, at det kommer til at blive bedre nu.
Det er sgu herligt nok, at FCN ligger så godt til i ligaen i DK. Det kan jeg godt li’. De spiller herligt nok, og jeg har altid syntes godt om Kasper Hjulmand. Jeg håber, de holder den hjem, og tager titlen. Det har været en ærgerlig sæson for Lyngby, og da det med licensen kom frem, tabte jeg tråden lidt. Gad vide, havd spillerne selv tænkte. Her render vi og slider for det, og så kan vi ikke engang spille på stadion.
Top 3:
1) Sam Groth spiller i Busan (han ligner Ivan Drago fra Rocky, så han er ofte en publikumsfavorit i Asien). Han går fra banen, og så sidder der 2 gamle koreanere og gnækker af ham. De går op og stopper ham, og han tænker, de vil spørge ham om hans serv, som alle andre gør, men de spørger bare grinende: "Your grandfather! He viking?"
2) "Born to run". En vældigt interessant bog om en mexicansk indianerstamme, der er verdens bedste løbere, og løbning generelt.
3) Pink Floyd.
YNWA