Dommer på ATP og WTA Touren, Christian Rask, er ny blogger på tennissporten.dk.
Jeg er på nuværende tidspunkt i Sydney for at dømme ved Apia International, en kombineret ATP 250 og WTA Premier turnering. Det er min første gang i Australien, og jeg ser derfor meget frem til de kommende uger. Sidste uge var jeg i Brisbane og efter Sydney tager jeg til Melbourne for at dømme Australian Open.
I dag dømte jeg mine første to kampe i Sydney (én ATP og én WTA). Det eneste problem var den ekstreme varme, der gjorde ”taget” over dommerstolen guld værd. Den australske sommer viste sig i dag med 35 grader og en skyfri himmel, hvilket resulterede i, at Heat Rule var i spil (en kombination af temperaturen og luftfugtigheden der giver WTA-spillerne 10 minutters pause mellem 2. og 3. sæt). En af udfordringerne er, at drikke nok vand til ikke at dehydrere, men samtidig ikke skulle løbe på toilet midt i kampen.
Jeg vil så vidt muligt dele mine oplevelser fra livet som dommer på ATP-, WTA- og ITF-touren., men da turneringen kun lige er startet, vil jeg begynde med kort, at fortælle om mig selv samt vejen til min nuværende position.
Jeg lever i dag af, at rejse verden rundt som dommer og havde i 2012 knap 200 dage uden for Danmark og 140 internationale kampe. Jeg startede som dommer ved UM og blev ret hurtigt bidt af det, hvorefter jeg tog første trin af uddannelsen, kaldet ’DTF Forbundsdommer’. Efter at have dømt diverse nationale events bestod jeg kurset ’DTF Elitedommer’, der er det sidste trin på nationalt niveau. På dette tidspunkt havde jeg indset, at chancen for Wimbledon som spiller var usandsynligt lille (med andre ord ikke-eksisterende), eftersom toppen af min juniorkarriere var en rangering som nr. 38 + at kvale ind til UM. Men med det nye ”erhverv” som dommer blev Wimbledon pludselig en mere realistisk målsætning.
Næste trin i uddannelsen er, at blive indstillet til ITF’s White Badge skole, der er fire dage med praktik, undervisning og skriftlig eksamen. Denne blev jeg udtaget til og bestod i Dublin, 2009. Herfra er det ATP, WTA og ITF, der i samarbejde står for uddannelsen, hvor næste trin er Bronze Badge. Det er i bund og grund en test på 4 dage, hvor hver enkelt official bliver testet i håndtering af pressede situationer, regelkendskab og til slut en skriftlig samt mundtlig eksamen foran et par Gold Badge Referees, der bl.a. er dem, der står for Grand Slam-turneringerne. Da hvert event har sit eget regelsæt (ITF, ATP, WTA, Fed Cup, Davis Cup og hver af de 4 Grand Slams) kræver det et par måneders forberedelse. Jeg bestod skolen i Rom, 2012 og er efter 7 år som dommer nu Bronze Badge.
De næste trin er, at blive udnævnt til hhv. Silver- og Gold Badge.
Én af mine største oplevelser var uden tvivl i sommeren 2012, da jeg var udtaget til at dømme kvalifikationen til Wimbledon. Det var et skridt nærmere mit mål om hovedturneringen og det var en fed oplevelse, at dømme dér som både stole- og liniedommer, selvom Roehamptons omlægning af deres cricketbane til en tennisfabrik med 14 baner (10 af dem på en snorlige række) langt fra er lige så gloværdig som AELTC.
På dag 3 fik jeg dog en stor overraskelse, da jeg blev kaldt ind på kontoret hos Wimbledons Chief Umpire (den dommeransvarlige). Det første jeg tænkte var ”Åh nej, hvad har jeg gjort galt?”. Han spørger dog, hvad mine planer for de kommende uger var, hvorefter han tilbød mig en plads i hovedturneringen. Med julelys i øjnene var svaret naturligvis ja, hvorefter den stod på opmåling til uniformen hos Ralph Lauren-teamet. Følelsen af, at gå på banen på Wimbledons græs i det legendariske jakkesæt til godt 30.000 kr. var ubeskrivelig og en drøm, der gik i opfyldelse.
Bonusinfo: Hvad de færreste nok ved er, at der under Wimbledons anlæg findes hvad der mere eller mindre svarer til en underjordisk by. Under størstedelen af banerne er der utallige gange og lokaler – blandt andet et stort vaskeri til håndklæder.