Der har været stor dansk succes i TE-turneringen i Oulu, Finland.
Cecilie Melsted, KB, satte sidste fingeraftryk på en fantastisk turnering for Danmark. Cecilie vandt finalen 6/4 – 7/6 over Maria Taskanyan, Rusland, TE 167.
Juniorlandstræner Mikkel Nørby fortæller, at Cecilie har spillet godt gennem hele turneringen, at hun har mødt gode modstandere og at hun hele tiden har forbedre sit spil.
Med sejren rykker Cecilie op som nummer 63 på TE-ranglisten. En placering der gør, at hun sikkert skal til at spille nogle højere kategorier.
Fra Tennissporten.dk skal der lyde et stort tillykke til Cecilie med den første TE-turneringssejr.