Cecilie Melsted tabte i 3. runde

8. december 2010

Cecilie Melsted måtte i dag forlade Orange Bowl i Key Biscayne, Miami i 3. runde i single, da hun kom til kort mod den 2. seedede canadier Carol Zhao. Zhao vandt 6-1 6-4, men Cecilie havde sine chancer i et særdeles velspillet 2. sæt, hvor Cecilie var foran 4-2, inden Zhao fik kæmpet sig tilbage. 

I double er Cecilie og Anna Maria Heil fra Østrig klar til kvartfinalen efter en sejr på 6-4 6-3 over Steffensen/Renaud fra USA.