Caroline vandt og uddelte et “æg”

15. maj 2009

Caroline Wozniacki var ikke i gavehumør da hun mødte russiske Vera Duchevina i kvartfinalen ved $ 4.500.000 WTA turneringen i Madrid. Hun tromlede hen over den 19-årige russer med 6-0,6-4. Som cifrene fortæller var der ikke helt samme overlegenhed i andet sæt som i første, men der var dog aldrig rigtig tvivl om udfaldet. Caroline har efterhånden en lille tradition når hun møder Duchevina. De mødtes to gange i 2008 og her uddelte Caroline begge gange "æg" i første sæt. Det mønster blev altså fastholdt idag. I morgen skal Caroline i semifinalen møde Amelie Mauresmo, Frankrig. En svær men bestemt ikke umulig modstander for Caroline.