Caroline vandt fantastisk drama

6. august 2010

Det var tæt på. Meget tæt på, at Wozniacki måtte se sig besejret af verdensranglistens nr. 42, den tyske spiller Julia Görges. Tyskeren spillede sin chance med mange vindere og aggressivt spil. En fornøjelse at se den tyske spiller skabe kampen med sin store forhånd, der gang på gang fangede Caroline på det forkerte ben. Desværre for tyskeren viste Wozniacki atter hvorfor hun er nr. 3 i verden. Wozniacki er utroligt stærk mentalt på de afgørende bolde. I tredje sæt kunne tyskeren serve kampen hjem, men fik gummiarm, og Wozniacki kunne udnytte sin erfaring fra vigtige kampe på touren.

 

Tyskeren havde vundet 16 ud af sine 17 sidste kampe, så hun mødte op med selvtillid. Og til trods for at hele salen heppede på Wozniacki så formåede tyskeren at holde presset på Caroline, der ikke spillede en af sine bedste kampe.

En række tvivlsomme kendelser fra liniedommerne føjede blot til kampens spænding, og Wozniacki skal være glad for at hun kunne trække sig sejrrigt ud af matchen med cifrene 3-6, 6-0, 7-6 (4).

 

Nu venter semifinalen mod russiske Anna Chakvetazke