Caroline Wozniacki vandt finalen i $ 2.000.000 WTA turneringen i Tokyo, Japan. Hun vandt over Elena Dementieva, Rusland med 1-6,6-2,6-3. Som cifrene viser var det ikke meget man så til Caroline i første sæt hvor den russiske pige dominerede kampen totalt. I andet sæt var det en helt anden Caroline Wozniacki der trådte ind i kampen. Hun overtog ganske enkelt styringen af kampe og Dementieva havde ikke noget reelt svar. Det var en kærkommen sejr for Caroline som netop i turneringen i Tokyo de seneste to år har tabt i første runde.