Hvis Caroline Wozniackis modstander i morgen bliver lige så medgørlig som hendes mandlige, tyske træningspartner, Mats Merkel, bliver det ikke sjovt for canadiske Aleksandra Wozniak. Gang på gang måtte tyskeren se sig udspillet, når Caroline sendte snertende passérslag forbi ham langs sidelinien, og serven sad også som den skulle. Men ét er et træningspas med en medgørlig modstander, noget helt andet en 1. runde-kamp i en grand slam turnering, hvor så meget står på spil. Den skulle have været spillet i går, men måtte som så mange andre udsættes til i morgen – og så stod den selvfølgelig på træning under far Piotrs kritiske overopsyn.
I dagens træningspas på den afsides liggende Bane 15 var der næppe meget farmand kunne være utilfreds med, selv om han rynkede brynene et par gange og sank sammen i skuldrene som en demonstration af, at den holdning måtte datteren hellere se at få lagt af sig. Da timen var overstået, havde Piotr Wosniacki dog det store smil på – formen er på plads, og der blev også tid til at afprøve det seneste våben i arsenalet: en enhåndsflugtning med baghånden, der alt andet lige giver større rækkevidde ved nettet.
– Ja, den var jeg godt nok tilfreds med i dag, men den skal lige i kamp også, kommenterede Caroline, inden hun gik i gang med at skrive autografer til de fremmødte fans, hvoraf flere viftede med Dannebrog eller havde det malet på ansigtet.
Morgendagens kamp bliver spillet kl. 11 australsk tid – kl. 01 i nat dansk tid – og vil være afgørende for, om Caroline går videre og dermed får chancen for at forbedre sit hidtil bedste resultat her i Melbourne fra 2008, hvor hun nåede frem til 4. runde. I fjor nåede hun til 3. runde, men det vil hverken hun eller den danske lejr næppe finde tilfredsstillende i denne omgang, så der hviler et vist pres på den 4.-seedede danskers skuldre.
– 1. runde-kampen i en grand slam vil man altid gerne have overstået, så man kan komme ind i rytmen, men jeg må ta’ det som det kommer, siger Caroline med et smil, der dog ikke kommer helt så utvungent, som det plejer – men det skal nok komme.