Caroline lærer af sine fejl

6. oktober 2011

Kanepi (WTA 46) fik ikke lov at snyde Caroline to gange i træk. I dagens tredjerunde kamp i Beijing vandt Caroline 6/3 7/6 (3)

Caroline så igennem hele kampen meget målrettet ud, og hun havde tydeligvis lært af sine fejl fra nederlaget til Kanepi i sidste uge i Tokyo. Taktikken var som så ofte før at holde de uprovokerede fejl på et minimum og stresse modstanderen til fejl. Det lykkedes godt især i første sæt, men også i andet sæt var Caroline i førersædet, og med en matchbold i egen serv ved 5/4 kunne hun have afsluttet kampen tidligere. I stedet kom Caroline bagud 5/6 – men som så ofte før højnede Caroline sit niveau, da hun virkelig havde brug for det.

I kvartfinalen møder Caroline italienske Flavia Pennetta (WTA 26), som i sin tredje runde besejrede Dominika Cibulkova (WTA 22) med 6/1 4/6 6/4.

Kvartfinalen spilles fredag.