Caroline klar til 3. runde

28. august 2008

Der var ikke meget slinger i valsen da Caroline spillede sig til 3. runde af US Open. Hun vandt så sikkert som 6-1 6-2 over Maria Camerin fra Italien. I næste runde skal Caroline møde Victoria Azarenka fra Hviderusland. Azarenka ligger nr.14 i verden, så det bliver Carolines første rigtigt store udfordring i US Open i år. De har aldrig mødt hinanden tidligere i en seniorturnering, men de er vokset op sammen gennem juniorrækkerne.