Caroline i Beijing

2. oktober 2011

Mange danskere deltager i den kommende uge i internationale turneringer. Mest fokus er der på Caroline Wozniacki, som skal forsøge at forsvare sin titel i den store 4.500.000$ turnering i Beijing. I første runde møder Caroline tjekkiske Lucie Hradecka (WTA 49). Kampen spilles mandag morgen ikke før kl 8 dansk tid.

Frederik Nielsen afslutter sæsonen i USA. I denne uge deltager han i en 100.000$ challenger turnering i Sacremento. I første runde møder Frederik Nicholas Monroe (ATP 260), som er med på et wild card.

Malou Ejdesgaard og også i USA, hvor hun spiller en 50.000$ turnering i Kansas City. Malou er i kvalifikationen i single, og her møder hun i første kamp Danielle Mills fra USA (WTA 912)

Der er endnu en future i Sverige i denne uge, og igen er det med dansk deltagelse. Philip Ørnø og Mohamed Shabib har begge vundet to kampe i kvalifikationen i weekeden og er dermed klar til hovedturneringen. Her møder Mohamed i morgen svenske Markus Eriksson (ATP 775). Philip spiller på tirsdag mod den 7. seedede finne, Micke Kontinen (ATP 699)