Lidt under halvanden time på hvad der mindede om en perfekt dansk sommerdag med godt 20 graders varme på det flotte anlæg i Hisense Arenaen tog det Caroline Wozniacki at eliminere sin næsten navnesøster, Aleksandra Wozniak – dog efter en noget nervebetonet og shaky start i 1. sæt. Allerede i 1.parti bragte Caroline sig bagud 0-30 i egen serv, men fik rettet op og tog de næste fire bolde.
I 5. parti var der lidt problemer igen. Aleksandra Wozniak var ellers bagud 0-40 i egen serv, men Caroline misbrugte hele tre breakbolde, alle med baghånden crosscourt og bad i sin frustration om at få en challenge, der gik hende imod. Aleksandra var dog ikke i stand til at udnytte åbningen, da hun ved ny fordel til Caroline sendte en forholdsvis nem smash i maskerne, selv om hun selv befandt sig helt fremme ved nettet og banen lå pivåben lige på den anden side.
Canadieren viste sporadisk stor styrke med tørre, dybe grundslag helt ned til baglinien, og hun var eminent til at udnytte vinklerne og presse Caroline på siderne, men der mangler stadig en del i at få tingene til at hænge sammen, og det forstod Caroline at udnytte på bedste vis.
Efter at have lukket 1. sæt med 6-4, indledte danskeren 2. sæt med masser af overskud, hvor det meste lykkedes, og i denne tilstand af cruisecontrol var hun pludselig foran 4-0, før canadieren viste tegn på at ville blande sig i kampen. Åbningen kom, da Caroline smed sit eget serveparti, hvorved Aleksandra kom på 1-4 og efterfølgende viste, at nr. 34 i verden altså også kan spille tennis.
Det var rent sukkertøj at se canadieren opbygge sine point med vinklede slag ud ad banen for derefter at komme til nettet og afslutte med en ren flugtning, men det var alt for sjældent, at modstanderen gav hende lov med sit stærke defensive spil. Ved lodtrækningen inden kampen valgte Caroline kronen og satte den effektivt på værket med de komfortable sætcifre 6-4, 6-2. Ingen problemer dér.
Carolines spil kan i denne 1. runde-kamp betegnes som pænt uden at være prangende, og hun kunne være glad for, at canadierens spil ikke havde den sammenhængskraft, der skal til for at opretholde det vedholdende pres, som kræves, hvis en modstander skal bryde danskerens stærke defensiv. Denne må nødvendigvis suppleres med mere aggressivt spil i de næste runder, hvor modstanden skærpes, og det er da også én af de ting, der arbejdes med i den danske lejr.