Så gik der endnu en dag i Kristinehamn, og jeg inkasserede mit første nederlag heroppe. Jeg tabte kvartfinalen i single til Tatishvili fra Geogien med 4/6 6/1 3/6. Selv synes jeg ikke, at første sæt var godt nok fra min side; jeg pressede slet ikke boldene nok og var alt for hård ved mig selv. I andet fik jeg bedre længde – længden var nøglen i dag, for så snart jeg spillede for kort, knaldede hun en vinder afsted – og jeg fik spillet hende rundt. Jeg fik også en fin start på tredje og begyndte at tro på sejr, men jeg misser to ret afgørende smashs, så hun bliver vildt pumped, og jeg lidt rystet. Mod slutningen løb mit temperament også en smule af med mig, men jeg synes, det er svært at acceptere, at ens modstander får så meget coaching. Hendes far snakkede højt til hende efter hver bold, så hele anlægget kunne se, at hun blev coachet. Hun fik “kun” en enkelt henstilling fra dommeren, hvilket selvfølgelig ikke hjalp, men åbenbart spiller hun efter andre regler end vi andre!
Når det nu var en lidt træls oplevelse i singlen, var jeg virkelig tændt på, at vi skulle have revanche i double. Her mødte vi nemlig Tatishvili og Osterloh i semifinalen. Vi vandt 6/4 6/3 og spillede endnu engang rigtig fint og var et skridt foran hele tiden. Vores matchbold var én man skulle have på video, for vi stod alle ved nettet, og Johanna var ved at blive godt og grundigt skudt ned, men hev flere vanvittige redninger frem inden hun til sidste slår en volley bag kroppen, som får den vildeste vinkel og bliver en vinder. Som sagt: man skulle have den på video.
I morgen har vi hviledag, for vores modstander i finalen skal først findes. Finalen spilles lørdag.
I morgen bliver Holm nødt til at flytte ud af hotellet, og han overvejer kraftigt at tage en nat i bilen. Han havde ikke booket hotellet så længe – han troede åbenbart ikke, jeg ville gå så langt i turneringen. Tak for tilliden 🙂