Jeg er kommet frem til Barletta, men det var ikke uden problemer. Til at starte med havde turneringen glemt, at de skulle hente mig i lufthavnen, så jeg fik lov til at vente 30 min. Det var dog lige til at overkomme, men desværre lykkedes det Alitalia at smide min taske væk. Jeg har aldrig oplevet så dårlig service når uheldet er ude. Personalet nægtede stort set at hjælpe, og de kunne knap nok snakke engelsk. Det endte faktisk med at tasken først kom frem til Barletta i dag, mandag, selvom jeg landede fredag aften og kun har fløjet indenrigs!
Udover dette irritationsmoment er jeg blevet syg Siden fredag nat har jeg haft feber og hostet kraftigt, og det er derfor ikke blevet til meget træning. Frank Moser (billedet til højre) har dog været utrolig sød og har slået med mig i nogle ret korte træningspas.
Lodtrækningsmæssigt ser det ellers fornuftigt ud, da jeg skal møde kvalifikationsspilleren Matwe Middelkoop fra Holland. Men det kan vise at blive en meget svær kamp i min fysiske tilstand. Jeg håber, at jeg har det bedre i morgen, så jeg i det mindste kan yde en indsats, og give mig selv chance for at spille endnu en kamp på torsdag.