Jeg sidder ved skrivebordet på Tallink Express Hotel med åbent vindue og udsigt til et lille tivoli, der spiller musik døgnet rundt. I øjeblikket er det svært at høre hvad det præcis er, der bliver spillet, fordi flyvemaskiner, regnen og biler, der kører igennem store vandpytter, overdøver det fuldstændigt. Min roommate, Stefan Merunka fra München står i badet ude på badeværelset, der konstant stinker af rådne æg. Ved siden af computeren ligger et factsheet om turneringen her i Tallinn. Jeg har prøvet at læse gadenavnene op for mig selv, for at kunne sige dem ordentligt til taxachaufføren, men estisk er sgu et svært sprog. Det minder lidt om finsk og russisk og giver mit ellers anstændige sprogøre tinitus… Jeg aner ikke hvordan man udtaler "Sojakooli".
Stefan er 18 år, har afbleget hår med midterskilning og et venstre øje med nervefunktionelle problemer (ja det ved jeg ikke hvad hedder, jeg er ikke læge), der får det til at kigge til venstre ind i mellem, mens det højre fortsat kigger på een. Han er en stor dreng bygningsmæssigt, og en lille dreng erfaringsmæssigt. Det er måske lidt trættende at føle sig som pædagog fra tid til anden, men jeg tager det i stiv arm, for han er sød nok. Det er bare ting som, når vi træner at han så vil planlægge hvad der skal ske bagefter. Det er der i øvrigt rigtig mange mennesker der føler sig nødsaget til at gøre. Alt skal planlægges hele tiden, siges højt, aftales. Kan vi ikke bare koncentrere os om hvad der er lige nu og her og så tage det næste bagefter. Det er jo ikke fordi tiden er knap, når man er til turnering. Dagen i dag har bestået af at stå op klokken 9, spise morgenmad og ligge på langs til 13:30, tage en taxa til klubben, træne en times tid, signe ind, sidde og glo, spise lidt og så tage en taxa tilbage til hotellet. Hvor finder Stefan motivationen til at skulle planlægge næste skridt med mig hele tiden? Jeg forstår det ikke.
I klubben faldt jeg sgu i søvn lige pludselig. Jeg sad i en sofa og bang vågnede en time senere. Så stod Juho Paukku der sgu. Ja, hvem fanden er Juho Paukku?? Det er en god venstrehåndsspiller fra Finland, som jeg har haft det godt sammen med på andre ture. Pisseflink. Meget dyb stemme og godt engelsk. Han har åbenbart været skadet, så han er mødt op til kvallen i sidste øjeblik. Han ligger nu ellers 4-500-et-eller-andet i verden, så det er derfor jeg nævner det. Han burde ikke spille kval, men han siger, at han er ude af form, så måske er det smart at få et par kampe.
Ellers sker der i øjeblikket ikke ret meget på touren i dag. Det er lidt stille. Vi var ret heldige, at vi overhovedet fik trænet, for nu har det pisset ned i lårfede stråler i de sidste to timer og banerne ligger fuldstændigt under vand. Vi kørte i taxa tilbage til hotellet med to gutter fra Holland, som åbenbart kun fik trænet 5-10 minutter. Jeg er tilfreds. Det er Stefan også. Han snakker lidt som Nadal. Det morer jeg mig lidt ved. Vi skal ud at spise om lidt, men først et æggebad til ørnen.
PØ