Djokovic sejrer i tæt femsætskamp i Melbourne.
I dag, fredag, blev så den anden finalist fundet hos mændene, hvor det blev serbiske Novak Djokovic, der tog sejren i semifinalen.
Dagens semifinale var Djokovic’ mulighed for at tage revanche over Stan Wawrinka, som vandt forrige års opgør i kvartfinalen ved Australian Open, der var en yderst tæt affære.
Kampen i dag blev igen en kamp, der skulle ud i fem sæt for at blive afgjort. Djokovic var bedst og hev sejren hjem efter tre og halv times spil med cifrene 7-6, 3-6, 6-4, 4-6, 6-0.
Det var en tæt affære, hvor Djokovic’ bevægelighed var ekstraordinær, og hvor Wawrinka til tider lavede for mange uprovokerede fejl ved at overplacere boldene.
Efter at begge spillere hver hev to sæt hjem, så fik Djokovic knækket koden i femte sæt, som han suverænt vandt ved at ægge Wawrinka.
Dermed er Djokovic klar til endnu en Grand Slam-finale, hvor han skal op imod skotske Andy Murray, der torsdag slog Tomas Berdych i semifinalen.
Mestrene af kvindernes double blev i dag fundet.
Første finale ved dette års Australian Open blev i dag afgjort i Melbourne, hvor mestrene i kvindernes double skulle findes.
Dette års vindere i kvindernes double blev Bethanie Mattek-Sands og Lucie Safarova, der efter finalen kunne holde trofæet hævet over deres hoveder med et stort smil.
I finalen stod makkerparret overfor Yung-Jan Chan og Jie Zheng, der var seedet som nummer 14 ved turneringen. Det vindende makkerpar vandt kampen i to sæt med cifrene 6-4, 7-6.
Billede af David Rommedahl