2010 – test of character året er nu kun et par dage fra enden. Det vil blive savnet…ehh. Nå, det var ikke meget, jeg fik opdateret, siden England. Ja, jeg fik ikke engang gjort England færdig. Da jeg tog af sted derovre fra, tjekkede jeg bare ud mentalt, og har været på mental ferie lige siden. Bare lige for at minde mig om, at året ikke er omme, selvom jeg er rejst ud til den nye sæson, fik jeg på trods af en ellers perfekt forløbet tur, 3 defekte tv-skærme ud af 3 mulige. Heldigvis har jeg været hjemme og ladet batterierne op, så jeg grinte bare af det, og som tak fik jeg lov at slippe for at betale overvægt i Sydney. Gennem ATP havde jeg vundet en update til business, og fra Singapore til Sydney var jeg på den nye A380er. Det var en vanvittig oplevelse. Aldrig set så meget plads på et fly, og sædet kunne laves til en reel seng! Jeg lå i min egen hule og nød livet. Desuden var maden helt over evne. Det var første gang nogensinde, jeg faktisk ville ha, at turen varede længere, end den gjorde. Hvis bare det var sådan hver gang…
Nå, jeg sidder her med samme rangering, som samme tid sidste år. Det er klart, jeg havde håbet på bedre, men som sæsonen startede frygtede jeg faktisk værre. Jeg sluttede heldigvis rigtigt godt af, og følte lige pludselig der skete et eller andet. Den sidste måned, jeg spillede var kanon, og det føltes ikke kun som en enlig svale i England. Jeg har holdt det ved lige i træning og holdkampene, så jeg føler, jeg kan holde stilen ind i det nye år. Fordelen ved at have været jammerlig sidste år er naturligvis, at jeg ikke har meget at forsvare, så nu skal den ha! Al den træning, jeg startede på, da jeg var helt nede i foråret, kan jeg mærke giver bonus. Min fysiske træner, Mats Mejdevi, har lavet super planer lige siden, og jeg mærker nu effekten. Jeg er hurtigere på bolden, og holder niveauet længere tid. Efter sæsonen, begyndte jeg også at lægge min serv om, og den går overraskende godt. Jeg har gået og bikset med den i lang tid, men har ikke villet gøre noget så længe, jeg var i turnering. Nu har jeg ændret den permanent, og jeg kan mærke, at det er klasser bedre, selvom jeg nok aldrig bliver til Roddick. Det er super fedt at kunne mærke, at jeg endelig har fundet noget, jeg kan arbejde videre på med serven efter at have prøvet så mange forskellige ting igennem årene. Jeg har derudover arbejdet på lidt småting hist og her, og det ser fornuftigt ud.
Selvfølgelig var det ikke kun lort og lagkage sidste år, for det er modgang, jeg lærer mest af, og det har jeg bestemt også gjort den her gang. Jeg føler, jeg er kommet umenneskeligt langt i forhold til foråret, og jeg kan slet ikke genkende den spiller, jeg var dengang. Desuden er jeg endelig ved at finde formen i double efter nogle år, hvor jeg ikke har vidst op og ned på en doublebane. Jeg ligger 170, og det er efter spillet ikke så dårligt. Jeg vil i det nye år lægge lidt mere vægt på double forstået på den måde, at jeg prøve at prioritere turneringer, hvor jeg også kan spille double, og må jeg ofre et par singlekvale’er engang imellem, er jeg klar på det. Når det er sagt, så er det stadig single, der driver værket, men for mig udelukker det ene ikke det andet.
Det var også et år, hvor vi havde en herlig oplevelse i Davis Cup. Portugal i Portugal var for stor en mundfuld – specielt når jeg spillede på halv gas. Men Egypten var genialt. Jeg havde selv arbejdet frem mod den kamp, for jeg gad bare ikke ned en division. Desuden følte jeg, at det snart måtte være tid til, jeg ramte kuglen i en Davis Cup kamp efter skader, for mig skæve forhold, grimt træf o. lig. At det så blev 5-0, havde jeg ikke regnet med, men det gjorde det jo bare endnu federe. Det resultat viser bare, hvor langt seriøst, hårdt arbejde, go teamspirit og fight rækker. Med sådan en kamp i baggagen og muligvis et par hjemmekampe tror jeg vi kan levere nogle gode kampe i det nye år!
Test of character året gik desværre også ud over de røde. Det har været et forfærdeligt år på Merseyside, og det er bare bittert. Engang imellem går det ned i sport, og så må man bare ha tålmodighed. Når det så er sagt, ville jeg ikke være ked af, hvis de begyndte at kigge sig om efter en ny manager. Kedeligt spil og håbløse udtalelser i pressen er ikke sjovt længere. På den anden side, må jeg sige at de blå har klaret sig flot. Jeg synes, det er fedt at se dem klare sig sådan uden at de går voldsomt meget på kompromis med deres filosofier. Deres ungdomsårgange er stærke hele vejen ned, så jeg håber på, at de kan holde stilen i mange år fremover. At Frederik Sørensen bare glider ind på Juves førstehold uden at have spillet en eneste kamp på Lyngbys førstehold, siger i mine øjne noget om, at de gør et eller andet rigtigt. Om de fodrer spillerne med DKs bedste stadionpølse kan man kun gisne om…
Nå, man kan ikke gøre en skid ved fortiden, så nok om den J. Det nye år starter jeg med en challenger på Noumea, efterfulgt af kval til Aussie Open. På vejen hjem, spiller jeg en challenger i Singapore. Selvom jeg ikke er gået frem siden sidste år, er jeg meget mere positiv, har mere confidence, end før og har mere motivation. Livet som tennisspiller er for mig bare federe, og jeg nyder det mere, end nogensinde, og det er vel ikke så skidt endda.
Års top 3:
1) Fiestaen. Ja, den er på igen, men efter endnu en gang at have taget den danske vinter til skole, kunne jeg ikke komme uden om den.
2) En matchbold jeg reddede i en holdkamp i Sverige. Jeg slog en vinder rundt om netstolpen. Det kommer nok aldrig til at ske i mit liv igen.
3) Inception. Siden jeg så den første gang, kan jeg ikke få nok. Jeg er næsten besat.