Det var på ingen måde en dårlig kamp – lad mig lige få det slået på plads først. Han spillede en super kamp, og jeg havde selv et rimeligt niveau. Der var ikke noget der. 2-6 6-4 4-6.
Han startede som lyn og torden. Det første game – hans serv – varede et kvarter og var af høj niveau. Han endte med at holde, og fortsatte den gode stil. Jeg ramte den selv rigtigt godt, så jeg prøvede at holde trykket på hans baghånd, og så enten få noge fejl, eller også få nogle bolde, jeg kunne åbne banen med, men de kom ikke. Han brugte banen utroligt godt, og var stærk på begge sider. Han spillede godt kontra og missede ikke en kugle. Jeg prøvede bare at hænge i og vente på min chance, og den kom i 2. sæt. Jeg fik et brud til 2-1 og nye bolde. Sådan…eller også kvitterede jeg med at tabe de næste to games på under 2 min. Dybt frustrerende. Heldigvis holdt jeg skruen i vandet, og fik endelig krammet på ham. Jeg fik slidt sættet hjem 6-4. Der begyndte han for første gang at vise lidt svaghedstegn. Han blev sur og lavede lidt flere fejl, og det tog jeg med i starten af 3. sæt, men her begyndte det rigtigt frustrerende så. Jeg havde breakbolde i hans to første servegames, men hver gang slog jeg fesne returer. Mulighede for lige pludselig at komme foran hæmmede mig, og jeg spillede de point meget fesent. Når jeg tænker på det nu, får jeg lyst til at rive håret af mig selv. Det var selvfølgelig ikke noget jeg bevidst gjorde, men det er bare så mega ærgerligt, at jeg virkelig kæmpede så meget for det for så ikke at præstere. Det er simpelthen mangel på sten, undskyld sproget. Efter de games kostede min frustration mig lidt, så jeg tabte mine næste to servegames, men svarede igen med 2 breaks selv. Ved 4-4 har jeg 0-15 i hans serv, og slår den mest håbløse retur med 2 km/t uden spin lige i bunden af nettet, og den påvirkede mig. Samtidig sprængte min streng efter det næste point, og så skulle jeg ind med en helt ny ketcher til den afgørende fase. Udstyr skal selvfølgelig være i orden, og det var det også, men jeg tænkte alligevel over det, og det er det værste, der kan ske. Jeg kom hurtigt bagud 0-40 ved 4-5. Slider mig alligevel tilbage til 30-40 for så at lave min eneste dobbeltfejl i kampen. Hurra!
Åhhhh, at tænke tilbage på kampen nu, gør mig helt harm. Det var heldigvis et helt normalt tennisnederlag, men jeg kendte ikke min besøgelsestid. det positive var, at jeg kørte videre i samme rille, som de andre kampe, selvom der måske lige var et raserianfald for meget. Jeg tager den gode uge her videre med mig til næste uge, og så har jeg bare at slutte af med en god uge.
Vi gik til finalen i double med en sejr på 4 og 1 over et argentinsk par. Vi spillede godt. Jeg missede ikke en kugle. Vi møder nu egypterne i finalen i morgen. Jeg kan bare ikke få nok af dem.
YNWA