Adelaide International

19. maj 2009

Nedtællingen til Australian Open begynder for alvor i Adelaide. Med turneringen Next Generation Adelaide International starter Australien på opvarmningen til årets første Grand Slam turnering og suværent Australiens største årligt tilbagevendende sportsbegivenhed.

Adelaide er egentlig et naturligt sted at starte. Byen er kendt for sin livsglade og åbne indstilling. De ca. 1,1 mill. Indbyggere kan glæde sig over at religiøs frihed og civile borgerrettigheder altid har været et særkende for den driftige by. Og byen har således også åbent taget tennissporten til sig. I det hele taget er der mange store sportsbegivenheder der finder sted i Adelaide. Så det er en glad og i særdeleshed sportsglad by der tager imod tennisspillerne.

      Turneringen spilledes første gang i 1972, men det vendte ikke tilbage året efter. Først i 1974, derefter i 1977 og 1979. Fra 1981 blev turneringen en årligt tilbagevendende begivenhed. Præmiesummen i år er på $ 465.000, dermed hører turneringen ganske vist ikke til de største, men da turneringen spilles i Australien blot to uger før Australian Open vælger mange topspillere at deltage, så de vender sig til klimaet og ikke mindst underlaget der er det samme som det der spilles med i Australian Open.

     Det interessante ved sidste års turnering var at vinderen blev Novak Djokovic, Serbien der af mange betegnes som en af kandidaterne til at overtage Federer’s trone, når han engang abdicerer. Djokovic er dog ikke med i 2008-udgaven, så der skal findes en ny titelindehaver. Der er ingen danskere med i årets turnering.