2 UM titler

12. juli 2009

I den forgangne uge blev der spillet UM i Hareskov-Værløse og Farum. Jeg spillede U16 single og mixdouble. Jeg skulle også have spillet herredouble, men min makker Christian Brockstedt blev desværre skadet.  I starten af turneringen havde jeg lidt problemer med knæet, men det gik heldigvis over efter kvartfinalerne så jeg var klar til at møde Oliver Benneweis i semi. Jeg kom godt fra start, kom foran 4-2, men gik så ned i tempo. Heldigvis vandt jeg et tæt første sæt 7-5 efter jeg var nede med en sætbold. Jeg spillede lidt bedre i andet sæt som jeg vandt 6-2. I finalen skulle jeg møde Casper Melskens, som jeg efterhånden har spillet mod rigtig mange gange. Vi mødtes også i finalen til UM indendørs i påsken. Ligesom i semifinalen kom jeg godt fra start, men røg igen ned i tempo og jeg tabte første sæt i tiebreak. I andet sæt var det Casper der ikke spillede så godt og jeg vandt sættet 6-1. I 3. sæt fulgtes vi ad til 5-4 hvor jeg brød ham og vandt 6-4.
Jeg spillede generelt ikke op til mit bedste i dette UM så det var dejligt at vinde alligevel.
Jeg vandt også mixdouble sammen med Emma Henriksen, som jeg har spillet sammen med siden vi vandt UM som U12’ere for 4 år siden. Sjovt at vinde mix titlen igen.

På lørdag rejser jeg til EM i Moskva sammen med Casper Melskens, Isabella Schreiner og Amanda Wessung, med Jeppe Frantzen som coach.