Vi havde selvfølgelig håbet på 2-0, men vidste godt, at der skulle noget helt specielt til for at Mertin skulle slå Jarkko. Det vidste sig, at Jarkko var for solid i længden, selvom Martin egentlig fulgte godt med. 3, 1 og 3 var ikke helt retfærdige cifre, men sådan går det desværre en gang imellem. Jeg selv startede som lyn og torden – eller lige det modsatte. Jeg var pænt nervøs og satte ikke meget i 1. sæt. Jeg kom bedre med i 2. sæt, hvor det var vigtigt, jeg ikke blev brudt. Ved 5-4 udnytter jeg min første breakbold til at tage sættet, og derefter følte jeg mig ovenpå. Jeg brød i 1. game i de sidste to sæt, og selvom det var lidt utroligt, jeg ikke blev brudt med alle de breakbolde, jeg var nede med, følte jeg mig ovenpå. Det var også let at føle sig godt tilpas med den fantstiske støtte fra Team Skovbakken! Det var den herligste stemning, jeg selv har været med til, og jeg håber på lignende tilstande de næste to dage!
Jeg nåede aldrig op på det niveau, jeg havde håbet på, men det spiller ingen rolle, så længe jeg bare vandt den sidste bold. Nu bliver det så en meget spændende double i dag, hvor Rasmus og jeg skal forsøge at bringe os foran med 2-1. De har en fantastisk god double, så det bliver vanskeligt, men bestemt ikke umuligt.
YNWA