Videre til 2. runde

Frederik Løchte Nielsen
5. oktober 2010

 Jeg vandt med 3-6 7-6(1) 6-2. Puh, hvor skal jeg starte? Jeg hopper direkte til, han server for kampen ved 3-6 3-5 40-0. Jeg kan komme med lange fortællinger om, hvor ringe jeg var, men nu vandt jeg kampen, så jeg nøjes bare med at sige, at det ikke kunne blive ringere. Da han så server for kampen og har tre matchbolde kollapser hans spil fuldstændigt, og han rammer ikke banen resten af kampen. Han blev tydeligvis meget nervøs, da han skulle serve for kampen, men at det ikke blev bedre er mig en gåde. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, da han gang på gang bare sendte bolden i hegnet. Det var ikke engang fordi jeg lagde pres på ham, eller var specielt inde i kampen. Jeg havde faktisk mere eller mindre givet op. Da han så lige pludselig viser mig, at han er nervøs, ser jeg lige pludselig en måde, jeg kunne vinde kampen. Inden da havde jeg ingen ide overhovedet. Det gav mig lidt ro og ide, og jeg skulle bare spille bolden ind på banen, så klarede han resten. Det holdt resten af kampen. Helt vanvittigt. Men jeg tager sejren. Havde jeg tabt, havde jeg været så langt nede, for det var jeg under kampen. Nu fik jeg lidt en positiv oplevelse, så det må jeg udnytte. Jeg møder nu Carsten Ball, Australien, på onsdag.

Jeg føler mig ikke godt tilpas. Mine ben rører sig slet ikke, og jeg er blevet rigtigt forkølet nu, så jeg er pænt flad. Pænt irriterende, men sådan er det, når jeg ikke passer bedre på mig selv. Jeg kører på i morgen og arbejder på at finde mine fødder og mit træf.

Top 3:

1) Jamba Juice. De har en dejlig smoothie, der hedder noget i retningen af forkølelses-smadreren. Ryger lige ned.

2) Lyngby. Godt gået, drenge.

3) Garcia-Lopez. For at redde 24 af 26 breakbolde mod Nadal i Bangkok. Too good.

YNWA