Det er ikke just gode nyheder jeg kan bringe i denne her blog. Jeg tabte igår min single, i en kamp hvor jeg ramte mit absolute bundniveau. Nogle gange bliver man overrasket over hvor dårligt man egentlig kan spille. Jeg har ramt den lige i måsen på træningen, men fik det bare ikke ført ud i kampen, men sådan er det nogen gange, ingen stress herfra. Det er faktisk ikke meget at skrive om den kamp alt føltes så besværligt og selv de simpleste ting formåede jeg at gøre forkert. Som Thierry også sagde da jeg snakkede med ham efter kampen er det også over en måned siden at jeg har spillet turneringstennis, det er alligevel anderledes, heldigvis har jeg mange turneringer lige rundt om hjørnet så der er masser af chancer til at få styr på tingene. Efter kampen trænede jeg to lange pas og det hjalp lidt på det.
I dag spillede vi så double mod to franskmænd. Double kan være et af verdens mest tarvelige spil. Vi vandt første sæt 6-4 og var i fuld kontrol, det var tættere på 6-2 end noget andet. Derefter bliver vi breaket i et Hawaii game sjældent set. Vi har 40-15 hvor en tyk tyk dommerfejl sender dem på 40-30 en rammeretur over Fred bliver til en no-add bold, og endnu en rammeretur giver dem gamet. Nede 0-2 har vi ca 8-9 breakbolde fordelt på de resterende 4 games de server. Ingen af dem bliver dog forvandlet til et break og vi skal slå sten, saks, papir om 3. sæt (red. Match-Tiebreak). Her går vi fra 2-8 til 7-8 hvor jeg får en høj forhåndsvolley jeg smider hårdt ned i fødderne på netmanden der laver et pick-up med lukkede øjne der sejler forbi os og ned på baglinien. Derefter sætter Fred et es og han misser så returen, 10-8. At tabe sådan en kamp er noget af det mest frustrerende jeg nogensinde har været med til. Jeg ved godt det er en kliché, men vi var klart det bedste par på banen. Det er ærgeligt at Fred ikke spiller næste uge for vi spiller super godt sammen. Det positive er dog at jeg kan mærke jeg er blevet en bedre doublespiller, jeg tager færre og færre dumme beslutninger og jeg misser ikke mange flugtninger i øjeblikket.
Søren er, tro det eller ej :), stadigvæk med i double. Sign-In til næste turnering er fredag, med lidt held i sprøjten går jeg i maindraw igen. Det ville være ganske rart, ikke fordi det er nemmere at få point, men primært så jeg får et par dage mere til at arbejde med de mange ting der ikke helt spillede i denne her uge. I skal nok få en blog mere i den nærmeste fremtid, forhåbentlig med lidt bedre nyheder.