Så er det vidst tid til en blog fra min side af. Jeg er faldet af på den på det seneste, men jeg har ikke glemt det, eller tanket det fuldstændigt.
Det har været en hæderlig måneds tid, siden jeg var i Kassel, hvor jeg så spillede som en pose nødder. Vi fik et godt resultat i Davis Cup, og jeg er endelig tilbage på hardcourt, hvor jeg spiller min bedste tennis. Jeg er igang med forberedelserne til US Open, og jeg synes, det ser fornuftigt ud. Jeg har igen min gamle doublemakker, Joey Sirianni, med på turen for at hjælpe mig. Det er jeg rigtig glad for kan lade sig gøre, og det hjælper mig uden tvivl. Mit boldtræf er godt, fysik er god og mange af de ting, jeg arbejder på, falder mig mere og mere naturligt. Det handler bare om at arbejde videre og justere detaljerne. Mit doublespil er også meget bedre på hard, så måske jeg kan begynde at tage nogle point igen. Det mærkelige har været, at jeg ikke har taget nogen point af betydning, selvom jeg egentlig har spillet udmærket. Det var vigtigt, jeg fik en titel i denne uge. Både for confidence, men også fordi jeg skulle forsvare en titel fra sidste år. Det vigtigste er selvfølgelig, at jeg har spillet godt.
Nu tager jeg til Segovia for at spille en €85.000+H challenger. Jeg spiller double med Johan igen. Derefter er det over til USA – startende med en challenger i Binghamton og efterfulgt af en uges træning og kval til US Open. For de interesserede, skriver jeg nedenunder lidt mere om mine seneste kampe.
Da jeg slap jer sidst, var jeg i Kassel. Jeg havde en god træningsuge, men resultatmæssigt kunne jeg ligeså godt have blevet hjemme. Forholdene var så meget anti-mig, at jeg ikke kunne spille grustennis, som jeg gerne ville. Baner og bolde var så tunge, at jeg ikke kunne tage bolden i opspringet – der skete simpelthen intet, når jeg gjorde det. I stedet måtte jeg stå længere tilbage og lade bolden falde. Jeg formåede egentlig at spille ok, men i min 2. runde servede jeg så ringe, at det kostede mig. Doublerne var nok det dårligste niveau, jeg har været på, siden jeg begyndte at rejse og spille. Som sagt havde jeg en god træningsuge. Meningen med ugen var at få et par kampe på grus, og ellers træne igennem, og det gjorde jeg.
Davis Cup var et godt resultat. Vi var naturligvis heldige, at de manglede to mænd, men de havde stadig et godt hold. Man må heller ikke glemme, at selvom vores drenge er gode spillere, så er de først og fremmest skoledrenge, så de er ikke længere inde i rytmen med at spille mange kampe. Alligevel præsterer de imponerende godt. Jeg spillede personligt ikke særligt godt i mine singler. Forholdene mindede en del om Tyskland. Tungt grus og tunge bolde – generelt bare tungt. Jeg havde ikke noget på mine slag, og jeg servede skidt, så det var svært for mig at vinde point. Jeg skulle hele tiden finde en udvej, og fik ingen lette point. Min første single, der startede om lørdagen pga. regn om fredagen, startede ikke specielt godt. Jeg er normalt anspændt i den første kamp i en Davis Cup weekend, og det her var ingen undtagelse, selvom det ikke var ud over det sædvanlige. Han lavede så bare ingen fejl, og jeg kom lige pludselig ind i en rytme, hvor jeg ikke kunne se, hvordan jeg skulle vinde point, så jeg blev lidt rådvild. Det blev til 0-11, inden jeg tog mit første game. Hedligvis havde jeg en god følelse i kroppen – jeg var sikker på, jeg kunne komme tilbage, og forsøgte at bruge en kamp, hvor jeg selv som ung havde smidt 2-0 i sæt, til min fordel. Jeg fokuserede på at få tidlige breaks i sættene, og det gik sådan nogenlunde. Jeg var foran med break to gange i 3., men måtte trække den helt til 7-5. Der var jeg helt sikker på, jeg ville vende kampen. Han var godt nok foran med break i 1. game i 4., men det holdt ikke, så han nåede aldrig at få momentum tilbage, og så fik jeg mere ro på, og spillede bedre og bedre. Det var første gang, jeg vendte 0-2 i sæt, så det var naturligvis en stor ting for mig. Desuden fik den også svinget momentum over på vores side. Jeg var meget opmærksom på at udnytte det til doublen, men det gik bedre, end håbet, og vi blæste igennem dem i 1. sæt. Desværre får vi ikke breaket i 2., selvom vi havde mulighederne, og det sendte dem tilbage i kampen. 2 sæt derfra spillede de godt. Vi have ikke samme tempo, og de var dygtige til at udnytte de targets, de fik. Momentum ebbede lidt ud af os, og i 4. så det ikke skide godt ud, men vi holder os inde med nogle gode servegames, og da vi sidst i sættet skifter taktik radikalt, vender kampen endnu engang. Vi fik igen momentum, og spillede suverænt til sidst. Det var generelt en ret god double, synes jeg, og det var fedt at spille – naturligvis også fordi vi vandt, og fik en god oplevelse ud af det! Jeg vidste inden kampen, at doublen ville være så mega vigtig, så jeg var rigtig glad for vi tog den. Specielt fordi Juska (deres 1. bræt, jeg skulle møde om søndagen) spillede godt, og jeg ikke havde specielt meget confidence i mit eget spil. Jeg spillede dog bedre om søndagen, og 1-6 i første synes jeg var dybt uretfærdigt score. Selvom jeg vandt 2. var jeg aldrig tæt på at vinde kampen. Jeg servede igen tyndt, og havde ikke nok på mine slag. Mentalt var jeg også ved at være udkørt over at være så ringe. Det skal forstås sådan, at jeg i så lang tid ikke havde taget lette point, så jeg måtte koncentrere mig om alle point og games, og hele tiden prøve at finde en vej en vej, for jeg kunne ikke bare gå ind og tage nogle point ved at spille godt. Jeg spille naturligvis gode point, men det var ikke rigtigt noget jeg kunne forberede mig på. Jeg blev simpelthen træt i krydderen, som man bliver træt i benene. Det, kombineret med hans gode spil, gjorde det for svært for mig at vinde. I den afgørende kamp, var jeg ikke nervøs. Martin havde spillet brutalt på træning, og jeg var sikker på, han ville vinde. Det gjorde han så i overbevisende stil. Han brød i 1. game og cementerede efter et langt game med bl. a. 5 esser. Det var tættere, end cifrene antydede, men Martin havde kampen i sin hule hånd. Dybt imponerende.
Nu møder vi så Bosnien indendørs i Hillerød. Det skal blive spændende at se, hvad der sker der. Jeg håber selvfølgelig at kunne bidrage med lidt bedre spil, men vores modstandere er stærke, så vi skal levere overraskelsen. Jeg glæder mig dog – det er helt sikkert!
Efter DC spillede jeg double i Båstad. Jeg var ikke helt på toppen, da jeg allerede i DC ugen begyndte at hoste meget, og det tog til i Sverige. Vi spillede dog en god kamp, som vi burde have vundet, men desværre tabte i match tiebreak. I 2 sæt spiller vi bedre, synes jeg, og vi har chancen for at bryde i 2., men formår ikke at udnytte det. Det kommer så ned til to tiebreaks, hvor de præsterede bedre, end vi gjorde. Længere var den ikke. de spillede to gode tiebreaks. Men det var ikke der, vi tabte kampen, og vi skal blive bedre til at udnytte vores chancer.
I denne uge har jeg så været i Recanati. Jeg trænede på hard i sidste uge, og fik arbejdet lidt på de tekniske forskelle fra grus til hard. Det gik godt, og jeg spillede en god turnering. 1. runde mod Bemelmans var en af mine bedste kampe i år. Jeg har sjældent spillet så solidt i egen serv. Jeg var også på returerne, og det jeg havde arbejdet på sad bare, så jeg var rigtigt glad efter kampen. I 2. runde mod Brezac forsøgte jeg at spille på samme høje niveau, men havde ikke held med det. Det blæste mere, og jeg havde generelt ikke samme træf, som dagen inden. Alligevel svingede jeg på, selvom jeg lavede mange fejl. Jeg har fokuseret meget på at svinge igennem uanset niveauet, for at vænne mig til det, og gøre mig til en bedre spiller. Det kammede dog over mod Brezac. Heldigvis fik jeg endnu engang hjælp af regnen, så jeg havde en ekstra nat til at snakke med Joey om kampen og lægge en slagplan. Jeg skiftede derfor stil, så jeg tog mange flere rallies med ham, og forsøgte at få hans usikre forhånd til at vakle. Det gik godt. Jeg fik en god start efter pausen – jeg var bagud 4-6 1-2 med break – men fik breaket tilbage med det samme. Han spillede skidt i starten, men så var jeg med igen, og jeg spillede bedre til sidst. Hans forhånd brød lidt sammen, og jeg havde mere at byde på. Min kvartfinale var ikke god. Jeg fik en elendig start på kampen, der satte tonen. Jeg blev fanget mellem to taktikker. På den ene side, ville jeg gerne spille videre på min aggressive stil, jeg havde trænet på, og som jeg troede ville være nok til at vinde. På den anden side, ville jeg også gerne have dueller og ikke give ham fart og åbninger, som han kan li. Samtidig spillede han super godt, og missede ikke en kugle, så jeg fandt aldrig vejen. Lidt bittert, men en rigtig god kamp at få til lærebogen. Doublerne var rigtigt gode. Jeg skulle lige have en kamp til at finde deuce-siden igen, men så gik det også bare derudaf derefter. Jeg servede kanon i alle doublerne, og selvom finalen ikke var af højeste standard fik vi spillet 3. super gode returgames, der afgjorde kampen for os. Det var Ken og min 2. titel sammen i år, og 2. i Italien. Det var, som sagt, en god uge for mig, og jeg har rigtige mange gode ting at tage med til de næste turneringer!
Top 3:
1) Skoledrengene fra DC. Imponerende som de præsterer.
2) Jeanette Ottesen. Fandme stærkt af Lyngby-pigen!
3) An Idiot Abroad. Ganske underholdende tv-show.
YNWA