Jeg har det jo med at tage en lille kunstpause i ny og næ, så nu følte jeg, det var på tide med en update. Siden jeg sidst var på, er der sket en del, men jeg kommer bare ind i en rytme, hvor jeg ikke tænker på at opdatere, og så hjælper Twitter til. Jeg skriver en kort opdatering til at starte med, og er man interesseret i at læse lidt mere detaljeret, skriver jeg nedenunder.
Vi endte jo med at tabe Davis Cup 0-5 i Slovenien. De var et godt hold, men vi spillede egentlig ok, og havde fortjent mere. De var dog utroligt solide, og på den langsomme bane, gav de simpelthen for lidt fra sig. Der var dog en god erfaring, og jeg er sikker på, vi lærer af weekenden og udnytter det i næste kamp. Derefter havde jeg en god træningsuge i Lyngby, så jeg var helt klar til challengeren i Wolfsburg. Det startede da også godt med gode sejre på trods af, at jeg ikke spillede mit bedste, men så blev jeg skadet i 2. runde. Jeg har i mange måneder været plaget af irritation inde bag skulderbladet, men det har været under kontrol, så jeg kunne spille. Desværre smældte det til på en serv, så jeg ikke kunne røre armen, og jeg er stadig ikke på banen. Jeg kender ikke umiddelbart udsigten, men en MR scanning i denne uge giver mig forhåbentlig svar, så jeg ved mere.
Davis Cup gik desværre ikke lige, som vi havde håbet. Da vi fik at vide, at det var indendørs hard, vi skulle spille på, troede jeg virkelig på, at vi kunne overraske dem. Det ville være synd at sige, der var meget surprise. Der var mange ting, der ikke gik til vores fordel, men den mest relavante var underlaget. Ok, det var hardcourt, men jeg havde ikke forestillet mig, det var det langsommeste underlag, jeg nogensinde har spillet på. Svært at forklare, hvor langsomt det var, men i løbet af ugen, var der op til flere gange, at folk ikke fik ketcheren på en kickserv. Jeg synes, det var en fordel for dem, da det var svært at slå en bold død. Vi var de mere offensive spillere, der forsøgte at at vinde bolden selv, men der var bare ingen hjælp af hente. Man skulle have en virkelig oplagt bold, for at få has på den. Deres spillere var virkelig løbestærke og boldsikre. Derudover nossede arrangørerne lidt i det med tidsplanen. For det første havde de fået dispensation til at lægge banen om mandagen, så den var klar til tirsdagen. Det nåede den så ikke at blive, men vi fik forhandlet os til at times tennis uden bevægelse på banen tirsdag aften. Da vi ikke spiller meget om torsdagen for at være frisk til weekenden, havde vi stort set kun onsdag til at træne igennem – dvs. 1 dag i stedet for 3. Der var uheldigt – specielt fordi banen var så anderledes.
Kristian spillede godt under hele ugen, men han havde selvfølgelig gerne haft lidt længere tid til at komme op i tempo. Han fik en møg uheldig start i sin single, og så kom han ind i en cirkel, hvor Zemlja havde totalt momentum. Jeg spillede egentlig en ok kamp, men jeg var så ineffektivt, at jeg var ved at koge sammen. 1. sæt var timingen ikke helt til stede. Jeg ramte den for tidligt, og gik skævt af mange bolde. Jeg spillede egentlig ok, og burde have fået meget mere ud af det. At jeg taber 2. sæt, kan jeg kun takke mig selv for. Jeg spillede meget bedre, end ham, og førte det meste af sættet. Jeg havde break to gange, og derudover et hav af chancer. Jeg spillede helt rigtigt på alle pointne, men var gang på gang ikke i stand til at afgøre selv de letteste point. Hvad jeg ikke fik lavet af lette fejl. Helt vanvittigt sæt, og svært at tro på, selvom jeg rent faktisk var en del af det. Det endte med, jeg fik smidt sættet, og så var der lang vej. Jeg troede naturligvis på det, da jeg havde spillet fint nok. han var dog bedre i medvind, og servede bedre, når han var foran, og at vinde 2. sæt gav ham lidt ro. Jeg lavede stadig tilstrækkeligt med fejl, så jeg kunne ikke lave comeback.
Vi spillede også en virkelig god double, men det var lidt samme fortælling, som fra singlen. Det er utroligt stærkt, at Thomas holder så godt niveau, selvom han har trappet ned på karrieren. Han glider ind og spiller på et højt niveau gang på gang. Nogle ville sige, at det var fordi han havde fået en ny streng (ikke mindst ham selv. Han mener, den er så god, at den burde forbydes). Anyway, doublen forgik på vores præmisser. Vi tog initiativerne, og var vi på, var vi bedre, men tabte vi lidt i nievauet, udnyttede de det med det samme. Det var nok forskellen på dem, og de andre hold vi har slået, for vi spillede ikke meget dårligere. Nøglepartiet var da vi, efter at have fightet os til 2. sæt, førte 2-1 med break i 3. Der spillede vi et mindre heldigt parti, og momentum skiftede igen. Møg bittert, for jeg følte ellers vi kunne have taget yderligere et skridt foran, da vi var helt oven på.
Dagen efter leverede Thomas Taffelbay endnu en god præstation på trods af skæve linjedommere og tynde teammates. Alt i alt må man sige, at vi tabte til et bedre hold – den kan jeg ikke løbe fra. Min stædighed insisterer dog på, at forskellige events kunne have gjort en forskel. Men sådan er jeg bare.
YNWA