Tr?ningsuge

10. marts 2008

Denne uge har været en af de mere afslappede af slagsen. Jge har ikke udrettet det store, men jeg har trods alt trænet godt. Weekenden var en af de mest inaktive i mit liv, men det har jeg sikkert haft godt af. Det var ikke meget, jeg kom ud af døren, og min søndag var legendarisk. Jeg var næsten panisk over ikke at have noget lave (ja, jeg kan næsten høre jer alle sammen grine). Lejligheden er i ok stand, der var intet vasketøj og der var intet på tosseassen – udover Tine Rasmussens flotte sejr.

Weekendens højdepunkt var naturligvis Liverpools klare 3-0 sejr over Newcastle. Jeg kan snart ikke finde nye superlativer til at beskrive Torres. Han er ganske enkelt verdensklasse. Jeg må dog indrømme, det var skræmmende at se Newcastle i den stand – specielt nu hvor Keagan er i spidsen. De var elendige, men Obafemi havde fortjent bedre med sit dommedagshug.

I tennisens verden var det tæt på endnu en sensationssejr på ATP-touren, da Kevin Anderson spillede sig fra kvalen til finalen, hvor han måtte lægge sig mod hårdtservende Sam Querrey, USA. Queerey er i øvrigt indehaver af en speciel rekord, idet han servede 10 esser i træk i sommer mod James Blake. Anderson er en ung sydafrikansk spiller, der bare bliver bedre og bedre. Vi får måske mulighed for at se nærmere på ham, da vi kan løbe ind i Sydafrika i 2. runde af Davis Cup hvad enten vi vinder, eller taber.

Næste uge står på træning, inden jeg rejser til Sarajevo på fredag.

Top 3:

1) Michael Laudrup. Når han er på listen, behøver det aldrig nogensinde at blive forklaret.

2) Bangs styrt. Det er det sjoveste, jeg har set. Jeg vil ikke begynde at forklare det, da det ikke ville være fair overfor hændelsen, men jeg kan afsløre, det involverede en lænestol, en lampeskærm, et hjørne og en madras.

3) FA Cupen. Den er spændende i år, og det bliver helt sikkert en uventet vinder.

YNWA