Söderling tvinges til endnu et afbud

14. oktober 2011

Robin Söderling måtte i går opgive håbet om at spille foran sit hjemmepublikum i næste uge under Stockholm Open.

Den svenske verdenssekser har haft problemer først med sit håndled og derefter kyssesyge. Det er sygdommen, der stadig skaber problemer, og den var også grunden til, at han var tvungen at trække sig fra US Open. Söderling har nu ikke spillet en turneringskamp siden midten af juli måned.

Til turneringens hjemmeside udtaler Söderling følgende:

"Jeg er selvfølgelig utroligt skuffet og ked af det. Jeg gjorde et forsøg og har trænet de sidste dage, men kroppen holder ikke til det. Jeg er nødt til at tænke langsigtet og regner med at spille tennis i mange år fremover, og jeg tror, jeg har de bedste dage foran mig."
 

Franske Gael Monfils bliver med Söderlings afbud 1.-seedet i Stockholm Open.