Sled sig forbi svensker

Internationale nyheder
20. oktober 2012

Caroline Wozniacki (billedet) skal i morgen spille finale i WTA turneringen i Moskva. Det blev en kendsgerning, da Caroline for kort tid siden besejrede Sofia Arvidsson med 6/3 6/7 (4) 6/4.

Semifinalen var endnu en sej og hård kamp for Caroline, som igen skulle bruge 2,5 time på at spille sig videre. Kampen var præget af, at begge spillere er meget boldsikre, hvilket resulterede i mange lange og seje dueller, inden det lykkedes for en af spillerne at få skabt en åbning i banen. I sidste ende var fysikken i høj grad afgørende for Caroline, da danskeren tydeligvis havde lidt mere overskud, da kampen spidsede til.

Finalen er Carolines tredje i år, og modstanderen søndag bliver endte Samantha Stosur eller Ana Ivanovic.