Skidt dag

17. januar 2008

Det var ikke i dag jeg skulle slå nummer 200. Jeg tabte desværre 62 62. Jeg synes selv jeg havde et godt træf, og spillede egentlig også godt. Men han er en rigtig solid spiller, som ikke misser en bold fra baglinjen. Jeg spillede ham måske lidt forkert, hvis jeg tænker tilbage. Han kan godt lide fart, og det fik han masser af i dag. Det er altid ærgeligt at ryge ud så tidligt i turneringen, men hvis man taber til en bedre spiller, så er det vel fair nok. Jeg kan dog tage med, at min første servs procent har været rigtig stabil. Det er noget jeg har kæmpet meget med det  sidste stykke tid.

I double tabte vi desværre også. Det blev til et nederlag på 10 7 i match tiebreak. Vi mødte to italienere som stod fra baglinjen og høvlede grundslag. Det de kunne var de gode til, og de havde lige heldet til sidst.

Det blev Fred som trak det sidste strå i dansker matchen. Han møder nu min overmand i kvarten.