Jeg har desværre ikke fået opdateret noget i denne uge pga. diverse internetproblemer, men i denne uge bør det ikke være noget problem. Harsh og jeg endte med at vinde turneringen i Carson. Det er lidt ubegribeligt, hvordan det skete, men det var da fedt. Hele turneringen havde jeg tur med de ting, der normalt går imod mig. I vores 2. runde slog vi det 3. seedede par, Monroe/Battistone, med de meget retfærdige cifre 2 og 3. Vi spillede en god kamp, men de var ikke skarpe. I semi var vi heldige som svin igen. Alt gik vores vej i 1., selvom vi ikke ramte bolden godt, og vi endte med at vinde 1. sæt, og så er der som bekendt minimum kun en super tiebreak til sejren. Vi tabte da også 2. sæt let, men spillede så en super super tiebreak, som vi vandt med 10-2. I finalen mødte vi Ball/Rettenmeier, der har mange titler sammen. Vi fik en god start, og spillede solidt resten af kampen. De var ikke så skarpe idag, og det udnyttede vi. Kampen endte 4 og 4.
YNWA