Sådan dækker tennissporten.dk DM-finalerne

Danske tennisnyheder
8. september 2013

Tennissporten.dks reporter Jonas Løytved er på KBs anlæg på Frederiksberg for at følge DM-finalerne. Han liveopdaterer og bringer reportager og interviews.

Det er på tennissporten.dk, du skal følge med, hvis du vil have de seneste nyheder fra DM-holdfinalerne. Fra kl. 11 liveopdaterer vi begivenhederne og gennem hele dagen bringer vores reportager på KBs anlæg interviews med DM-finalernes hovedpersoner og reportager fra en af årets største dage i dansk tennis, den såkaldte ’Super-Sunday’.

Spændende finaler
Der er lagt op til to spændende finaler, når KBs damer møder Birkerød, og KBs herrer møder Lyngby. Vi er med hele vejen og følger, hvad der formentlig bliver to rigtig gode kampe. Bl.a. skal vi se den DM-ude-mesteren Mai Grage mod DM-inde-mesteren Karen Barbat. Ligeledes skal vi se Danmarks to bedste herresinglespillere i aktion mod hinanden, når Martin Pedersen møder Frederik Løchte Nielsen.

Vi holder ligeledes et øje med de to bronzekampe, hvor Gentofte hos damerne møder Birkerød, mens herrebronzekampen står mellem Århus 1900 og Helsingør.

Glæd dig til at følge Danmarks bedste tennisspillere i dag her på tennissporten.dk.