Kenneth Carlsen har i dag udtaget de fire spillere, som skal forsøge at vinde over Slovenien på udebane den 10.-12. februar i Euro/Africa Zone 1.
Der var en artig overraskelse i udtagelsen, da den tidligere top 100 spiller, Kristian Pless, gør comeback på Davis Cup holdet. Pless sluttede sin professionelle karriere i 2009, og har ikke spillet Davis Cup siden 2001. Formentlig er Pless udset til at spille en jokerrolle i andensingle efter Danmarks spydspids, Frederik Nielsen. Ud over Pless og Nielsen er Thomas Kromann og Christoffer Køningsfeldt udtaget til kampen – Kromann forventes at danne par med Nielsen i doublen og forsøge at gentage den succes, som parret har haft i de seneste Davis Cup.
Slovenien stiller med følgende spillere til kampen:
– Blaz Kavcic (ATP 111)
– Grega Zemlja (ATP 121)
– Aljaz Bedene (ATP 168)
– Janez Samrajc (ATP 689)