Friis S?ndergaard ude i anden runde af Future i Tyrkiet

27. marts 2015

18-årige Simon Friis Søndergaard har den seneste uge været at finde i Antalya i Tyrkiet. Her har han deltaget i F12 Future-turnering Ahmet Erguden Cup hvor der spilles om $10.000. Også Oscar Rene Jeppesen startede ud i turneringen, men blev dog slået ud i anden kvalifikationsrunde.

 

Simon Friis Søndergaard fik dog kæmpet sig sikkert op gennem kvalifikationsrunderne hvor han her ikke afgav et eneste sæt. Den 18-årige dansker formåede at holde gang i det gode spil i første hovedrunde hvor han vandt endnu en sikker sejr over tyrkiske Baris Erguden med resultatet 7-5, 6-0.

 

Friis Søndergaard fik altså en fantastisk start hvor han formåede at nå helt til anden hovedrunde af turneringen uden at afgive et eneste sæt. I anden runde slap heldet dog op da han bliver stillet over for den førsteseedede spanier Enrique Lopez-Perez. Lopez-Perez ligger for tiden placering 215 på verdensrangslisten hvor den unge dansker til sammenligning er placeret som nummer 1848. Til trods for god modstand blev resultat altså som forventet, og Simon Friis Søndergaard måtte se sig slået ud 4-6, 3-6 af en fra hans side ellers fremragende turneringen.