Læs artikler om "Tennisservens mekanik":

Læs del 1

Læs del 2

Læs del 3

Læs del 4

Andre artikler om tennisteknik:

Forslag til udvikling af et tennisbarn!

Af: () den 08.06.2009
Artikler >>

Forslag til udvikling af et tennisbarn!



Følgende er skrevet lidt som sjov og lidt for alvor

Har man haft gode oplevelser med tennis som fritidsaktivitet, kan man som forælder ønske at formidle denne fornøjelse til sine børn. Før man banker på tennisklubben, kan man let opbygge et grundlag for denne livslange fysiske aktivitet. Nedenfor har jeg skitseret en række aktiviteter.

Afstandsbedømmelse

Når barnet ligger i vugge og barnevogn kan det have et eller andet objekt at fokusere på, række ud efter og måske daske til. Det kunne være alt muligt formmæssigt og farvemæssigt spændende, der hænger over barnevognen, og det kunne da også godt være en tennisbold.

Afstandsbedømmelse og motorik

Når barnet begynder at række ud efter genstande i omgivelserne, kan man arbejde med både afstandsbedømmelse og det motoriske i at tage og give.

Hånd-øje koordinationen

Når barnet kan sidde op på gulvtæppet fortsættes udviklingen af de mo­toriske evner og den rumlige op­fattel­ses­evne i det, man kalder hånd-øje koordi­na­tionen, som er en grundlæggende forudsætning for at få glæde af tennisspillet. Bolde kan trilles frem og tilbage mellem for­ælder og barn. Evt. kan barnet sidde mellem den ene for­ælders ben, mens den anden "sparrer" med det unge håb. Man kan benytte store plastbolde eller badebolde, som barnet først triller tilbage senere slår tilbage. At for­holde sig til en rullen­de gen­stand, vurdere dens afstand til kroppen, når den kommer trillende, række ud og famle efter den, gribe med to hænder og senere de små bolde med en hånd kan være starten på en livsvarig glæde ved bolde og spil.

Kaste og gribe

Når barnet kan stå, fortsætter den pædago­giske pro­gres­sion med kaste- og gribelege. Man kan øve sig i haven eller fortsætte i stuen. I starten med en bal­lon. Senere med en hvilken som helst bold. Gerne med forskellige typer bolde, der hopper forskelligt. Specielt piger skal lære at kaste, så de senere kan lære at serve og smashe.

Slå og ramme

  1. Når barnet er nogenlunde sikkert på benene, sætter man en af de store balloner i spil. De går langsomt gennem luften og kan let slås til i luften. I starten er det nok at slå med hånden frem og tilbage mellem forælder og barn. Man bør opmuntre til, at barnet slår med både højre og venstre hånd ude til siden og også gerne over hovedhøjde. Eventuelt kan man sætte snore op i stuen. Når ballonen er i lav højde og ude til siden for barnet, skal den spilles mellem snorene. Når ballonen slås over hovedet, skal den over den øverste snor.
     
  2. Når denne leg fungerer, stikker man et paprør i hånden på barnet som redskab til at slå til ballonen. Man kan "til­fældigt" variere ballonerne lavt til begge sider og højt over hovedet. Man bør også her opmuntre barnet til skiftevis at slå med højre og venstre hånd.

Evnen til balance

En god balanceevne er vigtig i alle idrætsgrene. Selv om man ikke ved så meget om overføring af indlært balance, kan man give barnet lov til at løbe på rulleskøjter i et værelse med væg til væg tæppe. Det er nemt at styre og indlæringen sker hurtigt og trygt. Når barnet bliver lidt ældre er den ethjulede cykel på stillevejen god at træne balance på og det er ikke så svært at lære for børn.

Hink og "splitstep"

Ude på stillevejen er legen med hinkesten en god øvelse. F.eks. "flyveren" med den spredte benlanding og vending, hvor barnet træner ”split­step", der i tennis er det forhop med landing og afsæt, som en tennisspiller fore­tager under vurdering af den kommende bold. Hink øver også balan­ce, så det bør indgå i legen skifte­vis at tage en tur på højre og venstre ben.

Sjipning og benarbejde

En forstærket træning af fodleddenes fjedringer samt fornemmelse for denne rytme, som er så vigtig en del af benarbej­det i tennis, kan man få ved alle mulige sjippelege.

Ramme og skrue en bold

En god fortsættelse af at ramme "et eller andet" er bordtennis. Under boldkontakten er der små kræfter at styre og en lille momen­tarm i battet gør det nemt med armbevægel­ser, man kan bygge videre på i tennis. Samtidig øves reak­tions­evne samt fornemmel­sen af at give en bold rotation.

Skumtennis på vejen

En skumbold og en meget forkortet tennisketsjer er en god måde at lege med barnet ude på vejen. Nøgleordene er kontrol og samar­bejde. Her lærer man så at ramme bolden efter et opspring. Man kan eksperimentere med begge hænder. Bliver barnet herefter ambidex­tros (kan slå forhånd med begge hænder), er man på forkant med udviklingen, men bliver det kun til en tohånds­baghånd er det også i orden. Endelig kan man som forælder slå skum-/tennis­bolden højt op i luften - børn synes det er sjovt at ”smashe”.

Badminton og serv/smash

På et tidspunkt er det tid til badminton i haven eller på stillevejen. Alle, der har spillet badminton kan serve og smashe i tennis. Underarms- og overarmsbe­vægelsen i clear og smash er den samme i tennis, og man øver sig i at bevæge sig bagoverbøjet og sætte af UNDER en bold. Blot skal man holde sig fra baghåndssiden, som er ødelæg­gende for den kommende tennis­baghånd med sin høje ketsjerføring i forbe­redelsen.

Murtennis

Der findes ikke noget bedre end at slå en tennisbold op ad en mur. Enten med forkortet ketsjer eller en normal størrelse ketsjer afhængig af alderen. Et stykke glat mur bør gøres tilgængeligt. Muren bliver aldrig træt, og man lærer den hurtigt at kende. Den er god til grundslag og i særdeleshed til flugtninger.

Jonglering og boldopkast i serven

Boldopkastet i serven kan ofte selv for elitespillere være svært at styre. Inspirerer man barnet til at jonglere med 2, 3 og eventuelt flere bolde øves håndledsfor­nemmel­sen, så de senere kan placere bolden i luften lige præcis der, hvor de ønsker det.

Og skulle projektet slå helt fejl og tennis blive fravalgt, har barnet undervejs haft det sjovt samt erhvervet en række grundlæggende motoriske færdigheder, som det kan have fornøjelse af senere i livet. Og det er jo ikke så galt!




Kommenter på denne artikel via Facebook:


Sidst ændret: 08.06.2009 kl. 15:54

Tilbage



Kommentarer

Ingen fundet

Tilføj kommentar