Tennissporten inviterer klubberne til samarbejde

Klubberne og de mange medlemmer udgør rygraden i dansk tennis. Det er her talenterne udvikles og tennissporten udvikler sig. Derfor sætter Tennissporten.dk nu for alvor fokus på de danske tennisklubber og lancerer som det første et gratis tilbud til alle klubber.

Få vores nyheder på klubbens website

Alle de nyheder, der er på tennissporten.dk, kan klubberne nu få direkte ind på deres hjemmesider til gavn for klubbernes medlemmer. Det er ganske enkelt at sætte det op rent teknisk. Følg blot vejledningen nedenfor, hvis du er ansvarlig for din klubs hjemmeside.

Hvis ikke du selv er webmaster, må meget gerne gøre den ansvarlige for din klubs hjemmeside opmærksom på denne mulighed, så din klub bliver en del af ordningen.

Vi vil i dialog med klubberne

Vores mission er at sprede nyheder og debat. Dermed bidrager vi forhåbentlig til at styrke dialog, idéudvikling og opmærksomhed om dansk tennis. Andre tiltag, der søger at skabe mere dialog mellem klubberne følger i den nærmeste fremtid.

Er der ildsjæle i din klub, som er interesseret i at bidrage med indhold (tekst, resultater, billeder, video m.v.) til Tennissporten.dk, er vi meget interesseret i at høre fra jer på info@tennissporten.dk.

Vi er meget taknemlige for at så mange dygtige skribenter allerede bidrager til tennissporten.dk, ligesom vores forum bliver flittigt benyttet til at diskutere vigtige spørgsmål.

Hæng vores plakat op i din klub

Tennissporten.dk er drevet af en fælles passion om at skabe en portal, der henvender sig til hele Tennisdanmark. Vi vil derfor sætte stor pris på, at I hænger vores plakat op i jeres klubhus, og dermed er med til at udbrede kendskabet til Tennissporten.dk. Plakaten kan downloades her til højre i toppen.

På vegne af hele redaktionen,
Kristoffer Lindhardt Weiss
E-mail: info@tennissporten.dk

 

Vejledning til at få vores nyheder på din klubs hjemmeside

Der er to muligheder for at få nyheder ind. Begge dele kræver at jeres webmaster kommer i spil.

Den tekniske:

Benyt dig af vores RSS feeds, som du frit kan tilgå og selv formatere på klubhjemmesiden.
Tennissporten.dks RSS feeds kan findes her >

Den mindre tekniske:

Ved hjælp af en eller flere "iFrames" kan du indsætte danske og internationale nyheder fra tennissporten.dk. Kopier koden fra en af de to nedenstående bokse og sæt den ind i koden på jeres hjemmeside.

Der er nogle parametre i koden som afgør:
- &antal - hvor mange nyheder der skal vises, fx: antal=10
- &visbillede - om der skal vises billede på nyhederne: visbillede=ja eller visbillede=nej
- &klub - hvilken klub der viser iFramen med nyheder. Her skal klubbens navn skrives, fx: &klub=viborgtennisklub
- &mode - om tekststørrelsen skal være almindelig eller lille: mode=normal eller mode=lille

Her du problemer med at få det til at virke, så skriv til info@tennissporten.dk for at få hjælp.

Størrelsen på iFramen kan også justeres efter behov.

Kode til at vise danske nyheder pĂĽ klubhjemmesiden:



Kode til at vise internationale nyheder pĂĽ klubhjemmesiden:



Eksempler pĂĽ nyhedsvsninger: