Overbevisende sejr

Internationale nyheder
19. februar 2013

Efter kvartfinalenederlaget til verdens nr fire, Agnieszka Radwanska, i sidste uge i Doha, er Caroline Wozniacki (billedet, WTA 10) nu på plads i Dubai, hvor der i denne uge spille endnu en stor WTA turnering. Caroline spillede første runde i dag mod venstrehåndede Lucie Safarova fra Tjekkiet (WTA 18). Caroline leverede en meget solid præstation i dagens kamp og hev en overbevisende 6/2 6/2 sejr i land, og har dermed fået en rigtig god start på turneringen.

I anden runde venter kinesiske Jie Zheng (WTA 44), som har spillet sig igennem kvalifikationen. Skulle Caroline lykkes med at bryde den kinesiske mur kan den nye verdensetter, Serena Williams, blive modstanderen i kvartfinalen.