Ørnø i klubskifte før vintersæsonen

Danske tennisnyheder
3. oktober 2013

DH-inde begynder i weekenden, og her skal de bedste danske tennisklubber kæmpe om pladserne i Medaljespillet, der spilles i starten af december. Traditionen tro er der klubskifter i luften før vintersæsonens start, og mest interessant her er Philip Ørnøs skifte barndomsklubben Helsingør til Birkerød grundet målsætningen om fortsat at spille i Elitedivisionen.

Så sent som i DH-ude medaljespillet brillerede han for Helsingør med sin sensationelle sejr over Frederik Löchte Nielsen i semifinalen mod Lyngby, der var tæt på at sikre Helsingør en plads i DM-finalen. Han har været synonym med Helsingørs succes i Elitedivisionen i de seneste sæsoner, men nu skifter Philip Ørnø klub til Gentofte.

Efter vi har lukket Elitedivisionsholdet ned i Helsingør, var jeg nødt til at flytte klub, hvis jeg stadig ville spille på det højeste niveau herhjemme”, fortæller Philip Ørnø om den umiddelbare årsag til hans skifte til Birkerød.

Træneren og medspillerne trak

Philip Ørnø har fået sin tennisopdragelse i Helsingør og har i sin tid i klubben været med til at løfte holdet op på det øverste niveau i Elitedivisionen. På den individuelle side har Ørnø vundet DM-inde, nået kvartfinaler ved DM-ude og vundet en god mængde GPS-turneringer. Nu er det så Birkerød, der får glæde Ørnøs kvaliteter.

Jeg har set på, hvilke klubber der var interesseret og fået nogle tilbud, og her var Birkerød mest interessant. Her får jeg en rigtig god træner i John Larsen, og jeg synes, at jeg passer godt ind på holdet. Jeg kender Rasmus Schwarz og Hans Steentoft, og det er en gruppe mennesker, som jeg glæder mig til at bruge en masse tid sammen med”, fortæller Philip Ørnø, der er udset til at blive Birkerøds førstesingle i DH-inde, hvilket også giver ham de optimale personlige udfordringer.

Det er fedt, at jeg kan blive ved med at spille førstesingle og få de sværeste og bedste kampe med nogle store udfordringer. Birkerød havde brug for en nye førstesingle efter Søren Wedege forlod klubben, og det har ligesom skabt pladsen til mig”, lyder det fra Philip Ørnø.

Forhåbninger i Birkerød

Philip Ørnøs første udfordring for Birkerød i DH-inde bliver en udekamp mod Gentofte på søndag. Generelt er Ørnø meget optimistisk forud for DH-inde, hvor han mener, at Birkerød har et meget modstandsdygtigt hold.

Jeg synes, vi har et rigtig fint med hold med gode chancer for at undgå nedrykning, og hvis vi gør det godt har vi eventuelt en mulighed for også at nå medaljespillet”, vurderer Ørnø.

Skal Ørnø og Birkerød nå medaljespillet bliver netop mødet med Gentofte rigtig vigtigt. Gentofte er nemlig en anden af bejlerne til medaljespillet. Første spillerunde i DH-inde spilles i weekenden, og udover mødet mellem Birkerød og Gentofte mødes også Hvidovre og B93, Randers og Lyngby, og så er der lagt op til et brag når KB tager i mod Århus 1900. Alle kampene spilles lørdag.

Udvalgte klubskifter før DH-inde (hentet fra Dansk Tennis Forbunds hjemmeside):
Simone Alipieva, fra Lyngby til HIK.
Lars Baes, fra Give til Vejle.
Stephanie Bigom, fra HRT til HIK.
Emil Bødker, fra Kolding til Roskilde.
Anna S. Christensen, fra Birkerød til Hillerød.
Mikael Fuglsang, fra Brøndby til KB.
Emilie K.S. Hansen, fra Hvidovre til KB.
Johannes Hemmingsen, fra Vordingborg til Næstved.
Adam Juel-Blicher, fra Kolding til Skovshoved.
Peter Kampen, fra Lyngby til KB.
Joachim Bengtsson, fra HRT til Lyngby.
Andreas Boers, fra Virum-Sorgenfri til Gentofte.
Søren Wedege, fra Birkerød til Hillerød.
Philip Ørnø, fra Helsingør til Birkerød.
Line Lauridsen, fra Gentofte til Roskilde.
Stefan K. Risager, fra TCO til Skovshoved.
Christopher Rosengren, fra Birkerød til Lyngby.
Kim Sverbæk, fra Brøndby Strand til Roskilde.
Jeff Sørensen, fra Slagelse til TCO.
Clara Tauson, fra Lyngby til Gentofte.