Kilde: DTF
Sikker finalesejr til Ørnø Helsingørs Philip Ørnø ramte dagen og gjorde relativ kort proces mod Søren Wedege i herrernes DM Inde-finale i B.93.
Wedege forsvarede altså ikke sin titel, mens Ørnø nu – for første gang i karrieren – kan kalde sig danmarksmester.
Ørnen triumferede 76(2) 75 63 og strålede herefter om kap med forårssolen.
”Det er glade tanker, som løber igennem hovedet. Jeg er vildt glad. Jeg har arbejdet hårdt for at kunne spille på det niveau, jeg gjorde i dag. Guldet her betyder alt. Det er – som sagt – et resultat af hårdt arbejde,” siger Philip Ørnø, der stiler efter at avancere til top 800 på verdensranglisten, inden året er omme.
Ørnø er for nuværende placeret som nummer 1.080 på verdensranglisten.
Finaleresultater ved DM Inde 2011 i B.93
Herresingle: Philip Ørnø (Helsingør) – Søren Wedege (Birkerød) 76(2) 75 63 Damesingle: Mai Grage (Lyngby) – Hanne Skak Jensen (KB) 76(5) 63 Herredouble: Søren Wedege (Birkerød)/Mikael Torpegaard (Lyngby) – Philip Ørnø (Helsingør)/Tore Deleuran-Skjold (B.93) 46 60 10-4 Damedouble: Karina Ildor Jacobsgaard (KB)/Mai Grage (Lyngby) – Hanne Skak Jensen (KB)/Maria Rasmussen (KB) 60 63