I dag regnede det, og det var og koldt. Nej, det var ikke overraskende, men det var fandme røvkedeligt. Jeg er godt nok indstillet på vejret, når jeg vågner om morgenen, og det generer mig ikke så meget, når jeg spiller, men når jeg nu er er ude, kan jeg godt få mine tanker ud af systemet, da jeg ikke skal spille mere. Da det regnede non-stop, gik vi indendørs, hvilket var første gang i single for mig. Inden det går over gevind, skal jeg lige sige, at jeg faktisk spillede bedre, end jeg havde forventet, og at forholdene overhovedet ikke havde indflydelse på resultatet. Det var bare ikke sjovt. Jeg tabte med 6(5) og 4 til Danai Udomchoke, Thailand. Jeg startede rigtigt godt i min egen serv, og var ikke i nærheden af at blive brudt. Det samme gjaldt for ham, så vi gik i tiebreak, hvor jeg ikke gjorde noget forkert. Jeg slår to gode forhænder, jeg rammer, som jeg vil, men de går begge akkurat ud. Det var en fin måde at tabe sættet på, når jeg nu endelig skulle tabe, da jeg havde holdt høj kvalitet og truffet de rigtige beslutninger. Desværre var det så stolpe ud, men tennis er en marginalsport, og nogle gange misser man, selvom man gør tingene rigtigt. Derfor kom jeg upåvirket ud til 2. og brød i 1. game. Jeg fortatte mit gode spil i egen serv, men havde dårligere og dårligere 1. servsprocent, som sættet skred frem. Det kostede ved 4-3, hvor jeg lidt uheldigt taber min serv. Jeg hænger dog i, og skaffer mig en breakbold til 5-4, hvor jeg glider på røven efter min retur. Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst er sket, så det var jo et velvalgt tidspunkt, og der begynder jeg at tænke, at det nok er en af de dage, hvor det bare ikke vil lykkes for mig. Jeg bliver lidt for negativ, og taber mit servegame til 6-4. Ganske skuffende, jeg ikke havde styrken til at holde fast der.
Nu sidder jeg så efter kampen med en masse forskellige tanker. Den positve er, at mit spil er der. Set over hele kampen, spiller jeg bedre, end han, og det var ikke årsagen til, jeg tabte. Jeg kunne ikke have spillet meget bedre. Ok, det var svært for mig at returnere, som ellers er en af mine styrker, da jeg ikke lige var inde på underlaget, men han servede også klogt. Den ærerlige tanke er, at mit mentale niveau stadigvæk ikke er som mit rent tekniske. Det skal forstås sådan, at jeg ikke vurderer mit eget niveau realsitisk. Jeg føler mig stadig som en opkomling, selvom jeg, som i dag, føler, jeg spiller bedre, end verdens nr. 150. Det var heller ikke sådan, at det var over evne overhovedet, det føltes helt normalt. Desværre har jeg ikke stærk nok tiltro til mig i crunchtime, og jeg tænker mere over negative udfald, end positive, når jeg møder gode spillere, og det er i mine øjne, den største årsag til, jeg ikke er bedre. Jeg er gået meget frem, og får hele tiden beviser på, at det går den rigtige vej, men det er stadig et sted, man skal sætte ind. Det er svært at træne, men det gælder bare om at få det udviklet. Nogle sejre over nogle endnu bedre, end de, jeg har slået indtil nu, ville gøre underværker, og en kamp som i dag, får mig til at tro mere og mere på det. Nu skal det ikke tales op til et større problem – der er ikke tale om krise overhovedet, for jeg er blevet klasser bedre på området, jeg er bare ærgerlig over, jeg ikke har en mere medfødt arrogance/vindermentalitet. Jeg har været igenne lignende barrierer flere gange i mit liv med forskellige niveauer startende med hjemlige spillere, derefter spillere med point, spillere med flere point osv. Nu er det spillere omkring top 100, det handler om, så jeg ved, jeg kan lære det. Jeg ved udemærket godt, at der også er mange andre ting, der skal forbedres som fx. serv, styrke i spaghettiarmene og benarbejde. Den negative tanke er, at jeg ikke håndterer modgangen i 2. sæt bedre. Det var ikke en acceptabel måde at slutte på.
Det var så en gang tænketank fra min side, og for at sætte punktum på Kinaturen, kan jeg sige, den var ganske positiv. Jeg har fået vist mig selv, at jeg gør det rigtige, og at jeg hele tiden bliver bedre. 18 point er bestemt også værd at tage med, og nu er jeg igen oppe omkring min højeste rangering. Jeg ved, hvad jeg skal arbejde på, og jeg glæder mig sindssygt meget til det, så jeg kan blive bedre. De sidste 6-7 måneder er jeg gået mere frem, end resten af min karriere, synes jeg, og jeg håber, jeg kan fortsætte det. Jeg er ihvertfald meget optimistisk.
Vi vandt vores double over Fischer/Oswald, og er i semifinalen mod King/Udomchoke, USA/Thailand, hvor jeg altså kan få revanche fra singlen. Vi vandt med 4 og 3, og spillede rigtigt godt. MArtin fin en rigtig god sejr, da han slog 2. seedede Lu med 6(6) og 3. Han reddede 4 sætbolde i 1., og spillede skide godt. I morgen møder han Lisnard, Monaco, der en gammel top 100-spiller, der kan spille godt, men ikke har gjort meget væsen af sig på det seneste. Kan Martin holde dampen oppe, tror jeg på sejr.
Go vind til pigerne i Ungarn.
YNWA